Recovery Dharma Bogen

 

Hvordan anvendes Buddhistisk

Praksis og Principper til

at helbrede den lidelsen

som afhængighed har skabt.

 

 

 

Forord

 

Det kan være skræmmende at beslutte at komme i bedring fra addiction - om det er fra stoffer, tvangsmæssige handlinger eller mennesker. Man kan blive ramt af følelser af tab og ensomhed, fordi bedring kan ryste vores følelse af identitet. Hvem vil jeg være når jeg slipper min addiction Forandringer er svære, selv når vi slipper noget vi ved, skader os selv. Den første afgørende udfordring er at finde et trygt pålideligt sted at begynde sin bedringen.

 

Dette er en bog om et program der bruger Buddhistiske praksis og principper til at komme i bedring fra addiction, men du behøver ikke være buddhist for at få gavn af dette program. En af de mest banebrydende opdagelse Buddha fandt ud af, var at det er sindet der – på grund af besættelse, grådighed, vrede og forvirring - er kilden til al lidelse, men ikke bare det, sindet også er kuren der helbreder lidelsen. I dette program bruger vi en flere tusind år gammel, velprøvet, metode til bogstaveligt at ændre vores sind. Vi vælger at stole på vores sinds potentiale for visdom og medfølelse for andre og for os selv.

 

Hvad du sidder og læser lige nu, er resultatet af et sammen arbejde mellem mange medlemmer fra vores fællesskab. Den er tænkt som en venlig guide for nye medlemmer såvel som for erfarne medlemmer. Den er bygget op omkring, hvad buddhister kalder "De tre Juveler". Juvelerne er "Buddha" (sindets opvågnen, et potentiale vi alle besidder, målet for vejen) "Dharma" (Læren, eller hvordan man gør) og "Sanga" (dem vi rejser med). Vi vil dele hvordan vi har brugt dette program til bedring fra addiction og hvordan vi har lavet vores udgave af det: det er ikke det samme program for alle, det er et sæt af dynamiske værktøjer og tekniker som enhver kan bruge, og finde deres vej til lindring fra lidelsen ved addiction.

 

 

 

Hvad er Recovery Dharma?

 

Ordet "Dharma" kan ikke oversættes til 'et ord på dansk, det stammer fra det forhistoriske sprog Sanskrit og kan oversættes til begreber som "sandhed", "fænomen" eller "tings natur". Når det bliver skrevet med stort betyder det sædvanligvis den lære Buddha underviste og de praksisser der udspringer af den lære.

 

Buddha vidste at alle menneskelige væsner i en eller anden grad kæmper med Trang - det stærke nogle gange overvældende ønske, om at ændre vores omstændigheder, vores følelser eller vores tanker. De af os der har levet i addiction har brugt stoffer eller adfærd til at opnå de ændringer, men den underliggende Trang er den samme i alle mennesker. Selvom Buddha ikke taler specifikt om addiction forstod han besættelserne i den menneskelige natur. Han forstod vores tilknytning til det behagelige og vores aversion mod smerte. Han forstod hvor langt, vi nogle gange vil gå for at fange den følelse vi ønsker, eller for at undgå hvad vi frygter. Og han fandt en løsning.

 

Bogen Dharma Recovery beskriver en vej til at befri dig selv fra lidelsen ved addiction gennem brug af Buddhistisk praksis og principper. Dette program fører til bedring fra lidelsen ved addiction af stoffer som alkohol og narkotika, og også fra hvad vi kalder proces-addiction. Vi bliver også addicterede til processer som sex, spil, internet, arbejde, shopping, mad, underholdning, selvskade, lyve, stjæle, overbekymring. Dette er en vej til frihed fra enhver form for vane baseret gentagen handling der skaber lidelse.

 

Mange af os der har fået gavn af denne tilgang, er måske nye i buddhisme. Der er mange ukendte ord, begreber og nye måder at se verden. Det kan være utrygt og skræmmende at sidde til møde med mennesker der smider om sig med ord som Karma, Dharma, Sanga og Buddha. Hvis du har det sådan, er du ikke alene. Formålet med denne bog, er at give et billede af vores vej og praksis på en enkel og klar måde, der kan bruges både af mennesker der er helt nye over for både Recovery og Buddhisme, såvel som for de der har mere erfaring. Den beskriver de oprindelige Buddhistiske belæringer for at vise hvor vores program kommer fra. Den introducerer kernen af de grundlæggende Buddhistiske belæringer - De Fire Ædle Sandheder - på en måde der viser hvordan man i praksis kan bruge " Den Ottefoldige Vej" som et fleksibelt værktøj til at håndtere de udfordringer der er både i starten og senere i vores bedring.

 

Dette er et program baseret på afholdenhed. Uanset hvad vi anser for vores addiction, forpligter alle i programmet sig til grundlæggende afholdenhed fra vores stof eller skadelige adfærd. For de af os med afhængigheder der involverer ting hvor fuldstændig afholdenhed ikke er mulig, som f.eks. mad eller teknologi, får afholdenhed en lidt anden betydning. Den baserer sig i stedet på intentioner og klare grænser for adfærd. For nogle af os vil afholdenhed fra adfærd af seksuel besættelse med tvangsmæssig jagt på forhold og kærlighed, betyde at vi skal arbejde med at forstå og finde meningsfulde grænser for denne adfærd. Mange af os har også opdaget at, efter en periode af afholdenhed af vores primære addiction, dukker der andre skadelige mønstre og afhængigheder op i vores liv. I stedet for at tabe modet, kan vi begynde at håndtere denne adfærd også, med en tålmodig medfølende tilgang. Vi anser bedring for at være livslang helhedsorienteret proces hvor vi fjerner lag efter lag af vaner og ubevidste forsvarsmekanismer for at finde ind til vores eget, nogle gange skjulte potentiale for åndelig opvågnen.

 

Vores program er baseret på princippet om ligeværd: Vi er selvstyrende og har ikke en Lærer eller Leder. Vi vandrer Recovery vejen sammen som partnere der støtter hinanden. Programmet har ikke et skema eller religiøst mål, men virker ved at vi finder vores egen sandhed. Det er den visdom der virker for os. Der er ikke kun en Vej, Refuge Dharma kan sagtens kombineres med andre åndelige retninger og andre bedringsprogrammer. Vi ved fra egen erfaring at varig bedring kun er mulig med villighed til fuldstændig ærlighed, tolerance, opmærksomhed og integritet, vi stoler på at du skal opdage din vej. Og vi tror på at dette program kan hjælpe dig med at gøre netop dette.

 

Vores program beder om vedvarende åndelig vækst. Det beder os om at stå ved vores valg, og tage ansvaret for vores egen bedring. Det bygger på venlighed, gavmildhed, tilgivelse og dyb medfølelse. Vi bruger ikke skam og frygt som motivations redskaber, de har ikke virket i vores fortid, tværtimod har de skabt uro og lidelse ført til modløshed og tilbagefald. Det mod der kræves for at komme sig fra addiction, er mod der kommer fra at have hjertet med i processen, vi sigter efter at støtte hinanden mens vi påtager os denne modige opgave.

 

Mange af os har bebrejdet os selv hele vores liv. I dette program vælger vi at afstå fra vold eller at gøre skade, dette inkluderer vold og skade på os selv. Vi tror på at den helbredende kraft af tilgivelse. Vi stoler på vores egen potentiale for åndelig opvågnen og kommer i bedring, gennem Buddhas Fire Ædle Sandheder og de mennesker vi møder og forbinder os med gennem vores recovery rejse.

 

En anden sandhed er at vi aldrig kommer til at undslippe menneskets grundlæggende vilkår og omstændigheder. Det har vi allerede prøvet på - gennem stoffer, alkohol, gennem sex og medafhængighed, gennem spil og internet, gennem arbejde og shopping, gennem mad eller ingen mad, gennem besættelser og frugtesløse forsøg på at kontrollere verden og vores følelser - og vi er her, fordi vi indså det ikke virkede. Dette er et program der beder os om at erkende og acceptere, at der altid vil være noget smerte og nogen skuffelse, der beder os undersøge hvordan vi tidligere har taget fejl i vores kamp mod smerte, og beder os om at udvikle en metode af forståelse, medfølelse og tilgivelse i håndtering af vores egen smerte, i håndtering af smerte i andre, og i håndtering af den smerte vi har påført andre som konsekvens af vores uvidenhed og forvirring. Den erkendelse og accept giver frihed fra den lidelse, der gjorde vores smerte ubærlig.

 

Recovery Dharma bogen er kun en introduktion til den vej der kan bringe befrielse og frihed fra den selvforstærkende lidelse skabt af addiction. Ønsket og håbet er at enhver vil blive styrket af at læse den og vil finde deres egen vej.

 

 

Må du blive tilfreds.

 

Må du blive afklaret.

 

Må du blive fri for lidelse.

 

 

 

 

Hvor begynder man.

 

Så, hvordan kan vi bruge Buddhisme i vores bedring? Der er tre retninger vi kan fokusere vores energi: ikke et efter det næste, men som en enhed med dele, vi bruger afhængig af hvordan vores forståelse og bevidsthed vokser.

 

De næste kapitler af bogen handler om disse tre aspekter af programmet - de "Tre Juveler" Buddha, Dharma og Sanga - som en måde at udvikle visdom, etisk opførsel og åndelig praksis som vi har oplevet fører til bedring. Vi håber at enkeltpersoner og grupper vil kunne bruge denne bog hvor det gavner deres udvikling af bedringen. Vi giver vores forslag i den ånd. Du er velkommen til at tage hvad du kan bruge og lade resten være.

 

Vi begynder med at forstå hvad de "Fire Ædle Sandheder" er, og bruger dem som guide for vores egen vej til recovery. Programmet kræver ikke andet af os, end villighed til at tro på at vi indeholder potentialet for åndelig opvågnen: bare tillade os selv at tro på det er muligt, eller endda at det måske er muligt. Vi må begynde med at tro på at vores indsats vil skabe forandringer. Med accept af at recovery er en mulighed, kan vi beslutte at begynde forandringen.

 

Mens vi lærer om de "Fire Ædle Sandheder" - der inkluderer den "Ottefoldige Vej" der fører til afslutningen af lidelse som følge af addiction - begynder vi at handle efter disse principper i vores liv. Denne bog indeholder en introduktion til disse sandheder, og der er mange forskellige vinkler til at fortsætte studiet af den. Den "Ottefoldige Vej" er en opskrift på en ikke-skadende måde at leve. Den er ikke bare en filosofi, men en handlingsplan.

 

Meditation er en afgørende del af programmet. Denne bog indeholder nogle grundlæggende instruktioner der gør du kan begynde med det samme. De fleste af os har oplevet det som en stor hjælp at gå til møder med mulighed for praktisere meditation sammen med andre. Nøglen til programmet er etablering af en egentlig meditations praksis både til møder og udenfor. Det starter processen med undersøgelse af vores sind, vores reaktioner og vores handlinger. Vi må tage et grundigt kik på vores lidelsers natur og årsager, for at vi kan finde vores personlige vej til frihed på grundlag af ægte selvindsigt.

 

I slutningen af hvert afsnit er der en række spørgsmål du kan bruge i din undersøgelse. Disse spørgsmål kan også bruges til en formaliseret selvransagelse der kan laves med en Mentor, en "Erfaren Ven" eller i en gruppe; som et redskab i en specifik problemstilling; som retningslinje i en daglig selvransagelse; eller som oplæg til gruppediskussion til et møde. En Erfaren Ven eller en Mentor kan være til stor hjælp med at nå dybere i dine undersøgelser, og vi opfordrer dig til at åbne dig for mennesker du træffer til møder. Støtte fra venskaber er en uundværlig del af praksissen. Spørgsmålene kan vække følelser af skyld og skam, eller tristhed, eller for nogle måske aktivere traumer. Det vil være klogt at etablere støtte inden man begynder, og, f.eks. tager spørgsmålene et ad gangen, sætter rigelig tid af, så der også er tid bagefter til sessioner af selv-omsorg og lignende. Formålet med spørgsmålene er at trænge dybere i vores problemer, så vi hurtigere kan overvinde dem, ikke at de skal bringe mere lidelse.

 

Vores Vej har ikke en checkliste vi kan følge, men er snarere en øvelse i at vælge hvor og hvornår det er rigtigt at bruge vores energi, den skal bruge på en klog og medfølende måde i forhold til os selv og andre. Vi bliver ikke ”færdige” med vores rejse afhængig af hvor meget vi mediterer, eller hvor mange møder vi går til, eller hvor mange selvransagelser vi har skrevet. Vejen der praktiseres, som er beskrevet i "Den Ottefoldige Vej", skal hjælpe os med at udvikle indsigt i, og medfølelse med os selv gennem at undersøge de betingelser og årsager der førte til vores addiction og lidelse. Redskaberne tilpasser sig ved brug, de bliver slidt til og får form, efter hvordan vi bruger dem.

 

Men Vejen ender ikke. Dit liv vil, ligesom alle andres, formodentligt fortsat give dig udfordringer. Hvad Vejen til gengæld kan gøre, er at tilbyde en anden løsning, i stedet for vores sædvanlige reaktion på problemer, og slutte vores illusion om hurtig flugt, med stoffer eller adfærd, der blot fører til mere lidelse. Der er en måde at selv bryde vores egne lænker med vores egne hænder. Det er vejen til frihed

 

 

 

 

Praksis

 

Afholdenhed: Vi forstår Addiction som den overvældende Trang og tvangsmæssige brug af stoffer eller adfærd, for at undslippe den nuværende virkelighed, enten ved at klynge sig til/jage nydelse eller ved at flygte fra smerte. Vi anbefaler afholdenhed af alkohol og andre stemningsændrede stoffer. For de af os der er proces-afhængige, især for dem hvor fuldstændig afholdenhed ikke er mulig, vil vi udpege og holde os til kloge grænser for adfærd i forbindelse med vores skadelige adfærd, helst med hjælp fra en Mentor eller en professionel terapeut.

 

Meditation: Vi anbefaler at man opbygger en daglig meditationspraksis. Vi bruger meditation som redskab til at undersøge vores handlinger, intentioner, og impulser. Meditation er en personlig praksis, og vi øver os i at finde en balanceret indsat, i denne som i andre sunde praksisser, så de passer til vores personlige rejse på Vejen.

 

Møder: Vi går til Bedringsmøder når som helst det er muligt, ved fremmøde eller online. Nogle vælger måske også at være en del af andre bedringsfællesskaber eller Buddhistiske grupper. I den tidlige Bedring anbefales det at gå til bedringsmøder så tit som muligt, for mange betyder det hver dag. Vi anbefaler også at blive en aktiv del af fællesskabet, lave Service når vi kan, og dele af vores erfaringer.

 

Vejen: Vi anbefaler at udvide vores forståelse af De Fire Ædle Sandheder og at praktisere Den Ottefoldige Vej i vores daglige liv.

 

Fordybelse: Vi udforsker hvordan De Fire Ædle Sandheder, og hvordan de relaterer sig til vores addictive adfærd, gennem at dele og skrive grundige detaljerede undersøgelser. Disse kan blive lavet med hjælp fra en Mentor, eller som et sammenarbejde med en betroet ven eller en gruppe. Efterhånden som vi arbejder og afslutter vores skriftlige undersøgelser, påtager vi at holde os selv ansvarlige, at tage direkte ansvar for vores handlinger, hvilket inkluderer at gøre afbigt for den skade vi har forsaget tidligere.

 

Sanga, Kloge Venner, Mentorer: vi gør en indsats for at skabe venskaber indenfor bedringsfællesskabet, både for at styrke vores egen bedring, og for at støtte andre i deres bedring. Når vi har gennemført et betydeligt stykke arbejde med vores undersøgelser, og har etableret en daglig meditations praksis, og er afholdende i forhold til vores addictive adfærd, kan vi blive Mentorer og hjælpe andre på deres vej til befrielse fra addiction. Alle med nogen tid afholdenhed og en praksis kan lave Service i deres Sanga. Hvis der ikke er Mentorer til rådighed kan en gruppe af Erfarne Venner hjælpe hinanden med selvransagelse og støtte hinandens praksis.

 

Vækst: Vi fortsætter med at studere Buddhistisk praksis ved at læse, lytte til Dharma undervisning, og ved at besøge og blive medlem af bedrings og åndelige Sangaer, og ved at deltage i meditation og Dharma tilbagetrækninger når vi mener disse vil være gavnlige for vores forståelse og visdom. Vi er begyndt en livslang rejse af vækst og åndelig opvågnen.

 

 

 

Opvågnen: Buddha

 

 

De fleste af os starter vores med recovery med et mål for øje; at stoppe den smerte der bragte os her, uanset om det var druk, stoffer, at stjæle, overspisning, spil, sex, medafhængighed, teknologi eller andre afhængighedsprocesser. Fra begyndelsen, vil de fleste af os være tilfredse med simpelhent at stoppe yderligere skade. Vi ønsker at stoppe at skade os selv og andre, på bestemte måder.

 

Du læser dette nu, fordi du har fundet visdom nok til at begynde at søge efter en afslutning på smerten ved addiction. Du har allerede taget de første skridt på din vej til din opvågnen. Enhver der har fundet den kloge målsætning om at komme i bedring, har fundet ind til den rene vise del af dem selv, som addictionen trods alt aldrig har kunnet ødelægge.

 

Mange af os har blødende hjerter, efter at være blevet slidt ned af den lidelse vi har oplevet. Vi har bygget lag på lag af trauma, der igen fik os til at søge mere midlertidig flugt i vores addictive adfærd, som så igen tilføjede nye lag af skam og modløshed, til det fuldstændig omsluttede vores hjerter. Udover dette, har vi tilføjet andre lag af selv opretholdelse; alle de måder vi undgår smerte, alle de måder vi undgår andre mennesker af frygt for at blive såret, alle måder vi lukker af for sider af os selv for at passe ind i en tilsyneladende fjendtlig verden.

 

Vi begynder bedringen når vi, på trods af alle de lag vi har samlet og opbygget, tillader os selv at lytte til den håbefulde lysende rene kerne af os selv, hvor vi finder vores potentiale for opvågnen. Hvem var vi før vi blev kørt over af verden? Hvem er vi bag besættelsen i vores skadede sind? Hvem er vi bag vores knuste hjerter og vores beskyttelsesmure? på trods af vores trauma, addiction, frygt og skam, er der stadig en kerne af os der er forblevet hel. Der er en del af os der ikke er traumatiseret, ikke er addicterede, der ikke er styret af frygt og skam. Det er fra den kerne af visdom vores recovery opstår.

 

Hvis du er i begyndelsen af din recovery, kan det virke umuligt at få direkte adgang til den del af dig selv. Men grunden til du læser dette, er fordi du allerede har fundet den. Fordi du har et glimt af et håb om at ting kunne være anderledes - selvom om det kommer fra desperation – et håb om at der kunne være en udvej, at ting kunne ændre sig til det bedre hvis du satte handling på og bad om hjælp. Det kan måske synes umuligt at tro på, at du har det i dig at kunne være en fornuftig person, der er venlig og handler etisk, at tro på du har det i dig at kunne helbrede dig selv og vågne åndeligt. Men tag det roligt, Recovery bliver ikke bygget på en dag. Vejen er en opgave for livet der sker et skridt ad gangen. Det er ikke kun Buddhas eksempel der viser os Vejen, der er mennesker i recovery fællesskaberne som har været lige så skadet som os, og som har klaret den gennem til den anden side. De viser os, at vi også kan.

 

Så hvad har Buddha at gøre med Recovery?

 

Ordet Buddha som betyder "oplyst" bliver brugt på to måder. Først er det en titel der er blevet givet til en person ved navn Siddhartha Gautama, en mand der levede i det, der nu er Nepal - Nordindien for 2500 år siden. Efter mange års meditation og etisk træning fandt han en metode, en Vej, der fører til opvågnen eller befrielse og afslutning på lidelse, og derfor blev Siddhartha kendt som "Buddha".

 

Den anden brug af ordet Buddha kommer fra den første. Navnet Buddha kan referere ikke bare til den historiske person, men også til ideen om opvågnen; den kendsgerning at vi alle besidder samme mulighed for opvågnen til den samme insigt som den oprindelige Buddha. Når vi tager tilflugt i Buddha, tager vi ikke tilflugt i manden Siddhartha, men i den kendsgerning at han var i stand til at finde befrielse fra sin lidelse. Han var et menneske lige som os, der levede med lidelse ligesom os. Han fandt befrielse, det kan vi også.

 

Den oprindelige Buddhas historie

 

For at forstå kernen af denne Opvågnen og hvad det er vi forsøger at opnå, vil det hjælpe at vide lidt om manden ved navn Siddhartha Guatama og hans liv.

 

Der er mange versioner af Buddhas historie. Nogle af dem er meget mystiske, og nogle er mere nede på jorden. Det er hævdet at Siddhartha var en prins, at han var rig, og at han var født privilegeret, skærmet fra denne verdens lidelser. Historien vil at han sneg sig ud af sit palads og så mennesker der led af alderdom, sygdom og død. Han forstod at ingen af hans privilegier ville kunne redde ham fra denne lidelse. Rigdom vil ikke kunne forhindre det. Magelighed vil ikke kunne forhindre det. Fornøjelser vil ikke kunne forhindre det. Siddhartha indså, at på trods af sit gode liv, ville han opleve lidelse og utilfredshed. Han var født med alt, men det var ikke nok.

 

Den vedblivende utilfredshed i livet, om den er diskret eller tydelig, bliver kaldt Dukkha på Sanskrit, et ord vi stadig bruger i dag. Alle mennesker oplever dukkha, men nogle - især de af os der kæmper med addiction - ser ud til at opleve det mere intenst og med værre konsekvenser. Er addiction ikke den konstant nagende følelse af "ikke nok"? er addiction ikke at konstant føle sig utilfreds?

 

Siddhartha så klart at smerte var en uundgåelig del af livet, men han blev fast besluttet på at finde en måde at ændre det. Han forlod sin familie og prøvede for en tid at leve som asketiker - den mest ekstreme modsætning til hans tidligere liv i luksus og rigdom. Han sad i ekstreme ubehagelige meditations stillinger i lange perioder. Han sov meget lidt. Han spiste meget lidt. Han prøvede endda at trække vejret så lidt så muligt. Han tænkte at siden materielt velbefindende ikke havde kunne fjerne lidelse så kunne det modsatte måske. Men det kunne det ikke. Presset til dødens rand af den ekstreme askese, forlod Siddhartha ideen og valgte i stedet hvad han siden kaldte "middelvejen"

 

Siddhartha erkendte at hverken ekstrem nydelse eller ekstreme afsavn havde fået ham nærmere befrielse. Ingen af ekstremerne havde fjernet hans lidelse. I stedet gik han ud alene og satte sig for at meditere. Mens han sad under det store Bodhi træ, i dyb meditation, opdagede han Vejen der fører til afslutning af lidelse. Han søgte inden i sig selv efter sin befrielse, og han fandt den.

 

Det Siddhartha opdagede mens han mediterede under Bodhitræet er hvad vi kalder Dharma eller "Sandheden". Dette er hvad Buddhismen er baseret på. Det centrale i denne er De Fire Ædle Sandheder og Den Ottefoldige Vej som vil blive forklaret nærmere i næste kapitel.

 

Siddhartha blev kaldt Buddha eller "han der vågnede op" i modsætning til de fleste mennesker der lever deres liv i en drømmetilstand som i en trance. Buddha tilbragte resten af sit liv med at undervise i Dharmaen, Læren, og forklare metoder til træning af sindet. Han delte sin viden med alle der ville lytte, han brugte sit liv på at hjælpe, på at befri alle fra lidelse. Han gik imod normerne i hans samtid ved at tillade kvinder og lavkaste fattige at blive del af hans samfund. Alle var velkomne i Sangaen, hans åndelige fællesskab. Det er centralt for Buddha's lære at den er tilgængelig for alle - for de mest nedbrudte og undertrykte af os, for de syge, for de magtesløse, for de der har tabt alt, for de der ikke har noget tilbage at tabe. Os alle, selv den mest addicterede, den mest fortabte, kan finde vejen til opvågnen.

 

At gå i Buddhas fodspor

 

Måske virker Buddhas historie lidt fjernt fra virkeligheden i vores hverdag, men hans liv rummer en model for vores eget liv, både før og efter hans opvågnen. Vi kan sikkert alle relatere til at lidelse synes uundgåeligt i livet. Sygdom, aldring og død har på en eller anden måde berørt os alle. Vi har oplevet sandheden om forgængelighed - den optur, det fede vi oplevede i starten af vores addiction bliver med tiden slidt af, men vi bliver ved med at jage den alligevel. Vi har oplevet andre former for lidelse, nogle for egen hånd, nogle påført af andre. Vi har måttet leve med de subtile former for dukkha: irritation over andre, kedsomhed, ikke få det vi ønsker os, det umulige i at beholde det som er, utålmodighed med livet, modviljen mod at acceptere ting som de er. Hvad har vi stillet op med disse erfaringer af lidelse? måske har vi prøvet at ændre dem. Måske prøver vi at undgå dem. Eller måske har vi prøvet at erstatte det ubehagelige med noget mere behagelige.

 

Det er på dette punkt vores liv begynder at adskille sig fra Siddharthas, og det er denne forskel der har ført os til dette program. I stedet for at få en dyb forståelse af lidelse, har vi fundet måder at undgå eller erstatte den, med noget vi fandt mere behageligt. For nogle af os kom det i form af alkohol eller stoffer. For andre var det i form af sex, parforhold, mad, selvskade, teknologi addiction, besættelse af arbejde eller spil. Og for mange af os består vores historie af en blanding af det hele. Uanset hvad vi brugte, har vi fundet ud af at det blot var en midlertidig lappeløsning der altid førte til mere lidelse for os selv og andre.

 

Vi er begyndt at forstå at vores liv behøver ikke at fortsætte på denne måde. Siddharthas liv, og livet for de utallige vi møder i recovery, der har fundet en anden måde at leve på, beviser for os at det kan lade sig gøre at finde en anden måde at leve på.

 

Vi kan også se tilbage på vores eget liv, og tydeligt se hvad der har ført os herhen. Vi kan ved at undersøge vores handlinger og vores intentioner, forstå hvordan vi skaber vores egen fremtid. Vi kan opnå indsigt i vores lidelses natur, og følge en vej der leder til mindre skade og mindre lidelse.

 

Dette er en handlings vej. Selvom om Buddha er et ideal der kan inspirere os, kan han ikke skabe forandringen for os. Buddha var ikke en gud. Der er ingen mirakler på den vej vi følger. Vi tror på, og erfaringen har vist os, at de gode resultater i vores recovery kommer når vi gør det nødvendige arbejde. Dette program til opbyggelse af styrke: Vi tager ansvar for vores egne handlinger og ønsker. Sangaen hjælper os på vej.

 

Det er ikke forventet at vi bliver asketiker. Vi behøver ikke at blive munke eller nonner og vi behøver ikke at mediterer i timevis hver dag. Vi behøver ikke at blive Buddhister. Men vi har oplevet at vejen, der er angivet i De Fire Ædle Sandheder, kan føre os til befrielse fra både den lidelse der kommer fra addiction, og fra den lidelse der er et almindeligt menneskeligt vilkår, vi stoler på potentialet i os alle til at finde frihed fra al lidelse

 

 

Sandheden: Dharma

 

 

Som mennesker der har kæmpet med addiction er vi allerede fortrolige med lidelsens eksistens. Selv hvis vi aldrig har hørt om Buddha, har vi i en vis forstand allerede indset et kernepunkt af hans belæring; at i dette liv, er der være lidelse.

 

Det kan være utroligt befriende at høre dette sagt helt simpelt og direkte. Der er ingen der prøver at overbevise eller omvende os. Der er ingen der fortæller os at vi må tro på noget. Der er ingen der maler et skønmaleri af vores oplevelse. For en gang skyld føles det som om vi bliver fortalt sandheden.

 

Buddha underviste også om hvordan vi kunne befri os selv fra denne lidelse. Hjertet i denne undervisning (som vi kalder Dharma) er kaldt De Fire Ædle Sandheder, disse sandheder med tilføjede forpligtelser er grundlaget for vores program.

 

  1. Der er lidelse. Vi påtager os opgaven at forstå sandheden af lidelse.

  2. Der er en årsag til lidelse. Vi påtager os opgaven at forstå hvordan Trang fører til lidelse.

  3. Det er muligt at stoppe lidelse. Vi påtager os opgaven med at forstå at mindre Trang fører til mindre lidelse.

  4. Der er en vej der fører til ophør af lidelse. Vi påtager os opgaven at udvikle denne vej.

 

Som et kort der viser os vejen, vil disse sandheder hjælpe os på vores vej i recovery.

 

 

Den første Ædle Sandhed:

Der er lidelse

 

Nogle af de måder vi lider, er tydelige, som sult, smerte, skuffelse og at føle sige udenfor eller udelukket. Andre er mindre tydelige som følelse af bekymring, stress og usikkerhed. vi lider mens vi kæmper mod aldring, sygdom, og død. I samme grad som vi forsøger at holde fast i de ting, mennesker og følelser vi godt kan lide, vil vi altid skulle forholde os til at miste til adskillelse og tab. Der vil altid være lidelse når vi ønsker ting skal være anderledes end de er.

 

Den Første Ædle Sandhed bygger på forståelsen at vores liv er utilfredsstillende på grund af det faktum, at alt vi oplever, er forgængeligt, ikke har selvstændig eksistens. Vores sanser (som Buddha forstod som ikke bare de fem at høre, se, lugte, smage og berøring men også tænkning) er upålidelige og midlertidige, hvilket betyder at den måde vi oplever og forstår verden hele tiden skifter. Vi lider fordi vi bliver ved med at ønske at de foranderlige oplevelser skal tilfredsstille vores Trang til at få behagelighed og undgå smerte.

 

Mange af os har haft lidelse, fordi vi prøvede, og fejlede i vores forsøg, på at kontrollere vores afhængigheder, vaner og addictioner. Vi har prøvet alle mulige strategier viljestyrke, forhandling, planlægning og håbet på mirakler, hver gang drømt at resultatet ville blive anderledes, og slået os selv oven i hoved når det endte på samme måde.

 

Hvor mange gange lovede vi os selv, bare en gang til, så er jeg færdig? jeg vil kun drikke eller tage noget i weekender, eller kun efter arbejde, eller kun ved særlige lejligheder. Jeg vil aldrig drikke om morgenen. Jeg vil ikke bruge hårde stoffer. Jeg vil ikke være skæv alene. Jeg vil aldrig bruge på arbejde eller når jeg er sammen med min familie. Jeg vil aldrig køre spritkørsel. Jeg vil aldrig bruge kanyle.

 

Hvor mange slankekure har vi været på, hvor mange gange har vi sagt at vi ikke vil grov-æde, eller smidt alt mad ud og prøvet sultekur, overtrænet?

 

Hvor mange gange har vi kikket på vores arme fyldt med ar og lovet os selv ikke at skære igen? Hvor mange gange har vi ladet vores sår hele, for så at åbne dem op igen?

 

Hvor mange begrænsninger har vi sat for vores brug af teknologi eller arbejde, for så at blive suget ind igen? Hvor mange gange har vi lovet os selv ikke at have flere one-night-stands, lovet os selv at holde os væk fra bestemte mennesker, steder eller hjemmesider? Hvor mange gange har vi overskredet vores egne grænser, og blevet overvældet af skam bagefter?

 

Hvor mange morgener vågnede vi op og hadede os selv og svor vi aldrig igen ville gøre det vi gjorde i går aftes, for så at opleve os selv gøre nøjagtig den samme fejl igen, få timer senere?

 

Hvor mange gange har vi forsøgt at overvinde vores addiction med terapi, med selvhjælp bøger, med udrensninger, med mere motion, ved at skifte job eller få en ny kæreste? Hvor mange gange er vi flyttet og troet nissen ikke ville flytte med?

 

Hvor mange gange har vi lovet? Hvor mange gange har vi brudt det løfte?

 

Efter at have kæmpet og lidt med addiction i dens mange former, begynder vi at forstå hvordan den Første Ædle Sandhed relaterer sig til bedring: Addiction er lidelse. Vi lider når vi bliver besat, når vi jager og griber efter alle addictionens falske forestillinger, alle de midlertidige løsninger på vores ubehag og smerte. Vi har prøvet at helbrede vores lidelse ved at bruge midler og adfærd der skaber mere ubehag og mere lidelse. I alle vores forsøg på at kontrollere vores dårlige vaner, har vi klynget os til en illusion om at vi på en eller anden måde kan styre vores oplevelser af verden. Men vi var stadig fanget i lidelsens fængsel. Faktisk har vi forstærket fængslets vægge, bygget dem højere og stærkere, hver gang vi har handlet på vores addiction.

 

Befrielsen kommer når vi får en klar forståelse af hvor vores virkelige styrke ligger, og forstår hvornår vi smider den væk.

 

Dette program handler om opbygning af styrke. Det er en Vej om at slippe den adfærd der ikke længere hjælper os, og udvikle den adfærd der gør.

 

 

Traumer og skader ved manglende kerneomsorg

For mange af os eksisterer lidelse i form af traumer. Trauma bliver beskrevet som en psykologisk skade der opstår som følge af at have gennemlevet en ekstremt skræmmende eller oprørende situation eller begivenhed. Traumet er forsaget af et overvældende niveau af stress som vi ikke evner at håndtere, og som kan gøre det svært at fungere lang tid efter begivenheden. Traumer kan komme fra oplevelser i barndommen eller fra begivenheder i vores voksenliv. Det kan være en pludselig opstået, eller det kan opstå over tid, fra en serie af begivenheder der ændrer vores oplevelse af verden. Selvom traumer ofte kommer fra livsfarlige situationer, kan enhver begivenhed der får dig til at føle dig i fysisk eller følelsesmæssig fare skabe et traume.

 

Det er vigtigt at være klar over at det ikke er et sæt ydre omstændigheder alene, der kan bestemmer hvor traumatisk en begivenhed er, det er en subjektive følelsesmæssige oplevelse hos den person der gennemlever traumet. Generelt er det sådan at jo mere terror man bliver udsættes for, og des mere hjælpeløs man føler sig, og jo længere det varer, jo mere sandsynligt er det at man bliver traumatiseret.

 

Skader i forbindelse med manglende kerneomsorg kan være lige så skjulte og skadelige som traumer, og forsage de samme skader. De er defineret som følelsesmæssige skader i en grundliggende relation med en omsorgsgiver, ofte i form af misbrug, ingen omsorg eller uregelmæssighed i omsorgen i den tidlige barndom. Skader ved manglende kerneomsorg og Traumer kan påvirke vores recovery og meditation praksis på lidt forskellige måder. Ved Traumer kan vi måske føle angst (endda panik) eller utryghed når vi bliver bedt om at ”sidde” i meditation, selvom vi med vores forstand godt ved vi sidder i trygge omgivelser med vores støttende gruppe. Det kan blive udløst af at blive bedt om at være til stede i vores krop og sind, eller at fokusere på vores åndedræt. Skader ved manglende omsorg kan vise sig ved en tøven i at stole på andre mennesker eller sociale situationer, som en modvilje mod at blive en del af en recovery gruppe eller en Sanga, som en grundholdning om ikke at høre til. I disse tilfælde vil den gavnlige ting vi kan gøre for os selv være, at gradvis udforske ubehaget og med medfølelse undersøge de historier vi fortæller os selv om ikke at høre til. Det er afgørende at forstå dynamikken i den skade vi bærer med os. Traumer og skader ved manglende omsorg kræver at vi kan føle os trygge og at vi har støtte på forskellige måder. Du skal altid gøre hvad der er det mest medfølende med dig selv i øjeblikket, og bede om hjælp fra andre når du har brug for det.

 

Trauma og skade ved manglende omsorg har betydning for lidelsen ved addiction, på grund af den kraftige reaktion de kan udløse. Undersøgelser har vist at flertallet af mennesker der kæmper med addiction på et tidspunkt i deres liv har oplevet traumer. De forsvarsmekanismer vi har brugt til at overleve traumer, er de samme som giver brændstof til reaktioner af modstand og Trang, der vedligeholder lidelsen. Forsvarsmekanismerne overreagerer når traumet bliver aktiveret, fordi de oplever situationen som en virkelig trussel, og kroppen forstærker ofte dette med følelser af hjælpeløshed, frygt og sårbarhed. Når ens tidligere livserfaringer udløser alarm og skriger "Du er i fare, Alarm, Alarm" overreagerer forsvarsmekanismerne nemt.

For nogle mennesker kan symptomerne på traumer blive tiltagende svære, og vare længe tid efter de begivenheder der oprindeligt startede dem for længst, er overstået. Mange af os oplever overvældende tanker der tilsyneladende opstår ud af det blå, eller oplever humørsvingninger og forvirrende følelser som vi ikke kan knytte til nogen bestemte begivenheder. Risikoen for voldsomme reaktioner kan få os til at fravælge aktiviteter eller steder der udløser erindringer om de begivenheder. Vi kan blive socialt isolerede og tilbagetrukne, og tabe interesse for ting vi plejede at finde glæde ved. Trauma kan betyde at vi nemt bliver oprørte, akavede, at sex, eller andre aktiviteter, ikke fungerer for os, at vi er usædvanlig meget på vagt overfor mulig fare. Alle vores aktiviteter sker på en baggrund af overdreven frygt, nervøsitet, føle sig udenfor, isolation, skam og vrede. Der er mange andre forskellige følgevirkninger af traumer, der kan udløses af social interaktion, mens man arbejder eller endda mediterer - situationer tilsyneladende uden forbindelse med den oprindelige traumatiske begivenhed.

 

Traumer og skade ved manglende omsorg kan helt sikkert medføre den frygt, vrede, nervøsitet og ensomhed der er almindelige svar på oplevelser i livet. Men på et dybere niveau gør traumerne det også generelt vanskeligere at klare sig, gør det sværere at skabe sunde venskaber eller trygge parforhold, at finde sin rolle i verden eller at modstå pres. Der er ikke to mennesker der reagerer ens på samme oplevelse, men i denne sandhed ligger også det faktum, at bestemte oplevelser i vores fortid, vil komme til udtryk i vores opførsel senere i livet. Det er nøglen til at forstå dukkha, og til at møde vores oplevelser fra fortiden med medfølelse og venlighed og undlade at dømme (ikke bare andre, men også os selv), hvilket er en afgørende del af Bedringen

 

Mange af os har brugt addictiv adfærd og stoffer som en måde til at håndtere vores traumer. I en vis forstand, var flugten fra smerten i vores oplevelser gennem addiction, vores overlevelsesstrategi, når det føltes som om, vi ikke ville være i stand til at overleve smerten ved vores minder. Selvom om dette kunne give en midlertidig lettelse, kunne det ikke hele vores traumers faktiske smerte, og førte i længden til endnu mere smerte.

 

Vores traumer er ikke vores skyld, men det at overvinde dem er vores ansvar, og vores ret. At udvikle forståelse og medfølelse over for den måde vores traumer påvirker vores reaktioner på omstændigheder og begivenheder i vores liv er nu en vigtig del af vores bedring.

 

Spørgsmål til undersøgelse af Første Ædle Sandhed

 

  • Begynd med at lave en liste over den adfærd og de handlinger du forbinder med din addiction som du anser for skadelig. Prøv uden underdrivelse eller overdrivelse at tænke på de ting du har gjort der har skadet dig selv og andre.

 

  • For hver adfærd på listen, skriv om hvordan du har lidt på grund af denne adfærd, og skriv om hvordan andre har lidt på grund af denne adfærd. Lav en liste over andre omkostninger og negative følger du kan komme i tanke om, som f.eks. økonomi, helbred, venskaber, seksuelle forhold eller mistede muligheder.

 

  • Kan du se nogle mønstre? Hvad er de? Hvordan kan du måske undgå eller reducere lidelse for dig selv eller andre, ved at ændre disse mønstre?

 

  • I hvilken grad har din addictive adfærd været et resultat af Trauma og smerte? Hvordan kan du forholde dig til Trauma og smerte på en måde der fremmer bedring i stedet for udsættelse?

 

 

Den Anden Ædle Sandhed:

Årsagen til lidelse

 

Som mennesker der er blevet afhængige af stoffer og adfærdsmønstre, har vi alle oplevet følelsen af fiasko og den håbløshed der kommer af at prøve og mislykkedes i at undslippe vores bånd. Addiction i sig selv, forstærker vores smerte ved først at skabe et håb om permanent nydelse og flugt fra vores smerte. Vi gennemlever denne lidelse igen og igen, fordi stoffer og adfærdsmønstre kun kan give midlertidig lettelse for smerten, fra vores utilfredshed, fra vores skadede eller tabte følelse af selvværd.

 

Vores modstand mod at acceptere af ting som de er, fører til 'må have' eller til Trang, hvilket er årsagen til lidelse. Vi lider ikke på grund af ting som de er, men fordi vi kræver - eller tror vi har ”brug for” - at ting skal være på en anden måde. Vi lider fordi vi ikke kan slippe tanken om at tilfredsstille vores Trang, uanset hvad der ellers sker i verden omkring os. Og mest af alt, holder vi fast i en forestilling om at vi kan fastholde foranderlige, upålidelige oplevelser, og materielle ting der aldrig kan føre til reel tilfredsstillelse eller vedvarende glæde, fordi vi en dag skal opleve at miste dem igen.

 

Vores forsøg med at bruge midlertidige løsninger over for lidelse fører til Trang. Vi oplever Trang som en brændende tørst, som en uforløst længsel, det kan blive omdrejningspunktet i vores liv. At ønske sig ting er en naturlig del af livet, men når det udvikler sig ud over det, fører det til Trang, til fastlåshed, besættelse og den fejlagtige tro på at vi ikke kan leve uden målet for vores Trang. Det skævvrider vores hensigter og får os til at træffe valg der skader os selv og andre. Denne gentagne Trang, at kæmpe som en besat for at tilfredsstille et behov, er hvad vi kender som addiction. Addiction overtager den del af vores forstand der vælger - vores vilje - og erstatter venlighed, ærlighed, gavmildhed, medfølelse og andre ønsker til livet der måtte have været. Mange af os oplever addiction som tab af frihed til at vælge; det virker som om addictionen vælger for os.

 

På samme måde som vi 'må have' mad, ly eller vand kan vores sind fortælle os vi 'må have' et bestemt stof, købe eller stjæle en bestemt ting, tilfredsstille en bestemt lyst, blive ved med at køre på, indtil vi opnår et bestemt ”nødvendigt” resultat; at vi må beskytte os selv for enhver pris og angribe enhver der er uenige, eller der har noget vi vil have. Denne 'må have' fører også til forvirrede eller ophidsede tankemønstre der fortæller os at vi kun kan være glade hvis vi får noget bestemt, eller føler på en bestemt måde. Vi ønsker at være nogen vi ikke er, eller vi ønsker at være den vi er.

 

Situationer og omstændigheder kan ikke i sig selv skabe lidelse. De kan skabe smerte eller ubehagelige oplevelser, lidelse er noget vi tilfører oplevelsen når vi tænker at vi 'må' ændre denne situation. Vi skaber endnu mere lidelse når vi begynder at handle i trods mod hvad virkeligheden i situationen er, og mod virkeligheden i foranderlighed. Trang er det underliggende motiv, der driver de ukloge handlinger der skaber lidelse.

 

Spørgsmål til undersøgelse af den Anden Ædle Sandhed:

 

  • Lav en liste over de situationer, omstændigheder og følelser, du har brugt skadelig adfærd, for at undgå

 

  • Lav en liste over de følelser, fornemmelser og tanker du får når du er afholdende. Er der ubehagelige minder, skam, sorg eller undertrykte behov bag ved Trangen? Hvordan kan du møde disse med medfølelse og tålmodighed?

 

  • Hvilke ting måtte du opgive i din fastholdelse af de midlertidige og skrøbelige løsninger?

 

  • Måtte du måske opgive parforhold, økonomisk sikkerhed, sundhed, muligheder, lovlydighed eller andre vigtige ting, for at vedligeholde din addictive adfærd?

 

  • Hvorfor var din addiction vigtigere end de ting du opgav?

 

  • Holder du fast i nogle ideer der giver energi til Trang eller modstand, tanker der afviser sandheden om forgængelighed, eller tanker om hvordan livet 'skulle' være? Hvilke?

 

 

Tredje Ædle Sandhed:

At standse Lidelse

 

Det er muligt at standse lidelse. Når vi begynder at forstå mekanismerne i vores Trang og har erkendt den forgængelige natur af alle vores oplevelser, kan vi begynde, bedre udrustet, at leve med den lidelse der er et grundvilkår for mennesker. Vi behøver ikke at pine os selv med tanker og følelser som "jeg må have mere af det" eller "Jeg kan ikke leve med det" Den Tredje Ædle Sandhed er, at det er muligt at standse Trang. Vi har alle evnerne til at komme i bedring.

 

Vi er ansvarlige for vores egne handlinger, og for om vi forstærker vores tanker og følelser. Dette betyder at vi har kontrol over vores egen lidelse, vi skaber de ubehagelige sindstilstande i os selv: vi skaber dem gennem vores reaktion på vores oplevelser. Vi har ikke brug for noget eller nogen udefra for at fjerne årsagerne til vores lidelse. Det kan godt være vi ikke kan kontrollere noget i verden "derude" men vi kan lære at vælge hvornår vi forstærker eller slipper, hvad vi tænker, siger og gør. Vi må forstå at hvis vores tanker, ord og handlinger er drevet af grådighed, vrede eller uvidenhed, skaber vi lidelse. Og dermed, hvis vi fravælger de handlinger, kan vi undgå lidelse fremover. Vi kan vælge at undgå årsagerne til forstyrrende og ubehagelige følelser, når vi ved at etiske handlinger fører til glæde og uetiske handlinger fører til lidelse. Dette er den sande styrke og frihed i recovery - at indse at glæde og lidelse er helt op til os selv, afhængig af hvordan vi vælger at reagere på vores oplevelser.

 

 

Spørgsmål til undersøgelse af den Tredje Ædle Sandhed:

 

  • Hvorfor er det så svært at holde op?

 

  • Hvilke hjælpemidler er til rådighed for at hjælpe dig med at være afholdende og komme i bedring?

 

  • Lav en liste over grunde til du tror på du kan komme i bedring. Lav også en liste over din tvivl. Hvad ville den kloge og medfølende del af dig - dit Buddha sind - sige til den tvivl?

 

  • Øv dig i at "give slip" på en lille ting. Bemærk at trang ikke varer ved og at der er en fornemmelse af lettelse når du slipper. Det er en lille forsmag på frihed.

 

 

 

Den Fjerde Ædle Sandhed:

Vejen

 

Buddha sagde at ved at leve etisk, praktisere meditation og udvikle visdom og medfølelse, kan vi standse den lidelse vi skaber ved modstand mod, ved flugt fra og ved misforståelse af - ting som de er.

 

Den Fjerde Ædle Sandhed er en opsummering af de vigtigste elementer i bedring eller åndelig opvågnen, og bliver kaldt Den Ottefoldige Vej. Vejen er en samling instruktioner, en praksis, en måde at undersøge og blive klar over hvordan vi klynger os til forhånds indlærte reaktioner. Vejen er opdelt i disse otte overskrifter

 

  • Klog Forståelse

  • Klog Intention

  • Klog Tale

  • Klog Handling

  • Klog Levebrød

  • Klog Energi

  • Klog Opmærksomhed

  • Klog Koncentration

 

Disse otte overskrifter kan opdeles i tre grupper:

 

Visdom gruppen bestående af, Forståelse og Intention.

Etik gruppen bestående af, Tale, Handling, og Levebrød.

Koncentrations gruppen bestående af, Energi, Opmærksomhed og Koncentration.

 

Hver af os vil forstå og praktisere hver del af Den Ottefoldige Vej på vores egen måde. Vi udvikler hele tiden vores visdom, vores etiske praksis og koncentration så vidt vi kan på det nuværende tidspunkt. I takt med vi udvikler vores forståelse af De Fire Ædle Sandheder, vil vi være i stand til at gøre en større indsats med mere koncentration, for at slippe vores grådighed, vrede og uvidenhed. Vores etiske udvikling vil hjælpe os til at reflektere dybere over kilden til vores ukloge handlinger.

 

Den Ottefoldige Vej er en livsstil som hver af os må følge og praktisere til det bedste af vores nuværende forståelse og evner. Vejen er ikke religiøs, og har ikke noget at gøre med tro, bøn, tilbedelse eller ceremoni. Det er en guide til at handle og en vej til en dyb oplevelse af De Ædle Sandheder.

 

Spørgsmål til undersøgelse af den Fjerde Ædle Sandhed

 

  • Når du forstår at bedring og ophør af lidelse er mulig, hvad er din Vej til bedring og ophør af lidelsen ved addiction?

 

  • Vær ærlig om de udfordringer du måske må møde, og hvilke redskaber og støtte du vil bruge for at møde de udfordringer.

 

  • Hvordan kan du ændre din opførsel for bedre at støtte din egen bedring?

 

  • Hvad betyder det for din bedring at tage tilflugt i Buddha, Dharma og Sanga?

 

 

 

Den Ottefoldige Vej

 

Vi finder det er nyttigt at lave status og selvransagelse en fast del af vores hverdagsrutine, især når vi har ubehagelige følelser eller står overfor svære beslutninger. Vi kan bruge et øjeblik, give slip og sidde med hvad vi mærker, finde hvad der er nu, i situationen og bare lade det at være der, med medfølelse og uden fordomme, derefter bruge den Ottefoldige Vej som vejledning til at se indad og fremad. I enhver situation kan vi spørge os selv: ”Hvordan kan jeg bruge den Ottefoldige Vej?”. Det kan også være nyttigt at bruge de forskellige dele af den Ottefoldige Vej som en daglig refleksion inden dagen slutter.

 

Klog Forståelse

Da vi er mennesker som er involverede i verden, snarere end tilbagetrukne kan vi bruge Klog Forståelse til at leve uden at klynge sig til, uden at være tilknyttet eller med Trang. Ved at være opmærksomme på vores handlinger og virkningerne af disse handlinger, kan vi ændre hvor vores beslutninger fører os hen. Hvis vi ønsker at handle på måder som fører til positive resultater, og hvis vi er opmærksomme på vores sande intention og det sande indhold af vores handlinger, vil vi opleve bedre resultater – med bedre menes der mindre lidelse og mindre skade.

 

Ordet karma betyder bogstaveligt ”handling” eller ”at gøre”. Alle typer af bevidst handling – mentalt, verbalt eller fysisk – er en slags karma. Gavnlige eller kloge handlinger styrker vores oplevelse af ligevægt, venlighed, medfølelse, kærlighed og sindsro. Når vi handler kortsigtet eller uklogt – når vi stjæler, lyver, udnytter et andet menneske, eller forårsager bevidst skade som følge af vores Trang eller vrangforestillinger – skaber det en øjeblikkelig tilstand af ubalance. Det modarbejder vores intention om at undgå at skade andre. Karma er bestemt af vores intentioner og angår vores viljebestemte handlinger - handlinger med klare formål. Resultatet af vores viljebestemte handlinger kan føre til større glæde eller kan føre til større lidelse. Der er ingen anden indflydelse på dette end handlingen og der er ingen handlinger uden intention.

 

Kortsigtede handlinger gør os dårligere til at håndtere nye udfordringer eller smerte vi møder. For eksempel når vi stjæler, retfærdiggør vi med det samme hvorfor vores grådighed er vigtigere end den skade vi forvoldte ved vores tyveri. Vi har behov for en bortforklaring, for at sløre vores handlinger og regulere vores frygt for at blive afsløret. I sidste ende, hvis vores tyveri bliver opdaget, må vi stå overfor økonomiske eller juridiske konsekvenser, eller miste tillid fra vores omgivelser. Når vi er uærlige, må vi hele tiden bruge energi på at opretholde løgnen. Vi bærer hele tiden følelsesmæssigt på den potentielle smerte som vi påfører andre, og os selv, hvis løgnen bliver afsløret.

 

Denne forståelse af karma hviler på indsigten om at vi er ansvarlige for vores egen lykke og ulykke, og at der er en årsag til hver oplevelse af lykke eller ulykke. Fra et buddhistisk synspunkt bestemmer vores valg – som afhænger af vores nuværende mentale, moralske, intellektuelle og følelsesmæssige tilstand – effekten i vores handlinger. Hvis vi handler klogt, med forståelse og medfølelse, er det muligt at udvirke positive og gavnlige resultater for os selv og andre. Hvis vi handler uden omtanke, forsager vi vores egen lidelse.

 

Det betyder ikke at vi altid har kontrol over vores oplevelser. Ligegyldigt hvor klogt vi handler, giver vores omverden – andre mennesker, steder og ting – os ikke nødvendigvis hvad vi ønsker. Dette betyder ikke at vi har ”dårlig karma” eller at vi har fejlet. Det betyder blot at vi ikke kontrollerer alt og alle. Pointen er stadig at uanset hvad den ydre verden byder os, er vi ansvarlige for hvordan vi svarer og hvordan vi lader det påvirke vores egen oplevelse. Når dagen er slut, har vi valget om at gå i seng som en der har handlet med omtanke og medfølelse eller som en der ikke gjorde det.

 

Det er vigtigt at bemærke at det at være ansvarlig for vores egen lykke og lidelse ikke betyder at vi er ansvarlige for skader og traumer som er blevet påført os af andre, eller af omstændigheder uden for vores kontrol. Mange af os har en meget virkelige oplevelse af repressalier, undertrykkelse og traumer som ikke er vores egen skyld. Smerten der kommer af disse hændelser, bør mødes med medfølelse og omsorg, ikke bagatelliseres eller skubbes væk. I bedringen lærer vi ikke at lægge et ekstra lag af lidelse til smerte. Vi kan begynde at helbrede os selv, snarere end at lade disse oplevelser kontrollere og begrænse os. Uden at nedvurdere eller ignorere den stadige virkning af traumer i vores liv, begynder vi at forstå, at hvis der nu opstår traumer, kan vores reaktion ændre vores oplevelse af lidelse og lykke.

 

Det Buddhistiske synspunkt er at vores nuværende mentale, moralske, intellektuelle og følelsesmæssige omstændigheder, er det direkte resultat af vores handlinger og vaner, både tidligere og nuværende. Hvordan vi vælger at reagere, når vi står over for smerte eller ubehag, vil påvirke vores evne til at håndtere den lidelse der opstår med omtanke. Vi kan også søge trøst i tanken om at vi ikke er alene, at alle mennesker gennemgår svære og ubehagelige oplevelser. Det er hvordan vi reagerer på smerte som former vores oplevelse.

 

 

Spørgsmål til undersøgelse af Klog Forståelse:

 

Tænk på en situation i dit liv som har forårsaget forvirring og uro.

 

  • Hvad er sandheden om denne oplevelse?

 

  • Ser du klart, fordømmer du, tager du ting personligt i historier du fortæller dig selv, gentager du gamle budskaber du har gjort til en del af dig selv? Hvordan?

 

  • Er din indsigt sløret af grådighed, had, forvirring, fastholdelse, tilknytning eller Trang? Hvordan?

 

  • I hvilke situationer og dele af dit liv har du størst besvær med at skelne mellem ønsker og nødvendighed?

 

  • Er der situationer og relationer, hvor dine ønsker overskygger alle andre overvejelser? Har dette ændret sig i din tid i recovery?

 

  • Er der steder i dit liv, hvor du føler dig nødsaget til at fortsætte med ubehagelige handlinger fordi du tænker at du ”skal” eller ”er nødt til”?

 

  • Hvordan viser karma – loven om årsag og virkning – sig lige nu? Hvor i dit liv oplever du virkningerne af handlinger du har gjort i fortiden, både positive og negative?

 

 

Klog Intention

Klog Intention beskriver den holdning eller den tilgang, vi vælger over for os selv og over for resten af verden. Vi kan vælge at være ikke-skadelig ved at undgå handlinger, der har skadelige resultater, vi kan frigøre os fra Trangen, der kan virke overvældende i øjeblikket, og udvikle en venlig og medfølende holdning til både os selv og verden omkring os. Klog Intention fører til, at vi holder op med at gøre ting, der er baseret på ond vilje, had, vold og egoisme. Det påvirker alle vores forhold: med os selv, andre mennesker, vores samfund og verden som helhed.

 

Med Klog Intention beslutter vi at handle på måder, der producerer

god karma og beslutter at undgå handlinger, der producerer dårlig karma.

Vi starter med at se på de slags tanker, der gør at vi handler på sunde eller usunde måder. Hvis vores tanker er baseret på forvirring, frygt og grådighed vil vores handlinger give dårlige resultater. Hvis vores tanker er baseret på generøsitet, medfølelse og at undgå fastlåshed, så vil vores handlinger give gode resultater. Tanker der er baseret på kærlighed og velvilje, som er frie fra ønsket om eller intention om at forårsage skade, fører os til at handle på en sund måde.

 

Der kan være tidspunkter, hvor vi ikke nødvendigvis ønsker handle på en sund måde. Vi ved måske, hvad der er den rigtige ting at gøre, men vil bare ikke gøre det. Det er i disse øjeblikke, hvor vi kan fokusere på vores intention. Måske er vi ikke klar til at gøre det svære, som at stoppe en bestemt opførsel, sætte en grænse eller tilgive nogen vi har modvilje mod. Men vi kan have intentionen om at gøre det, og undersøge vores villighed igennem meditation ved at gentagende udsagn som ”Må jeg være villig til tilgive…. Må jeg være villig til at holde op med at ryge (eller springe det stykke kage over, eller bliv væk fra internettet i aften, etc.)…. Må jeg være villig til at gøre afbidt for min partner”.

 

Det første valg, vi kan tage i Klog Intention, er at praktisere Gavmildhed. Gavmildhed lærer os at give slip på vores selvcentrering, at give slip på fastlåste ideer om ”mine” og ”mig.” Selviskhed eller selvcentrering er en af de måder, vi retfærdiggør og fastholder vores vanedannende adfærd. Gavmildhed kommer fra bevidstheden, om at vi ofte holder for fast på vores egoisme i et givet øjeblik. Det karmiske resultat af kun at se på verden gennem en linse af "mig" og "min" og "hvad jeg vil" fører til ensomhed, adskillelse og utilfredshed. At slippe af med denne fastholdelse kan være løsningen.

 

Uden gavmildhed er sindet begrænset til en lille, trang plads. Alt, der ikke handler om "mig og min", er vi ikke interesseret i. På det tidspunkt af vores liv, når vi bliver afhængige, bliver vores verden fokuseret på at tilfredsstille vores Trang, på at holde fast i det vi vil have lige nu. Vi blive suget ind i en impulsiv overlevelsestænkning, hvor vi tror at vi bare skal have vores vanedannende stof eller adfærd for at overleve. Vores "behov" for lettelse eller fornøjelse opsuger os, og vi bliver blinde for behovene hos dem omkring os. Vi kan endda begynde at se dem som trusler.

Vi kan bryde ud af denne spiral ved at åbne vores hjerter: ved at være til stede for og hjælpe andre mennesker. Gavmildhed giver plads til at reagere på mennesker omkring os, til at medtage deres velbefindende i vores valg. Dette kan, naturligvis, være en vanskelig øvelse for de af os, der kæmper med udfordringer som medafhængighed. Gavmildhed betyder ikke at give af os selv helt uden grænser, indtil vi er udtømt. Det betyder heller ikke, at man bruger “hjælp” som en form for manipulation for at få hvad vi ønsker. Igen, hvad der er vigtigt her er, at vi er ærlige om intentionen bag vores handlinger.

 

Vi forsøger at undgå at forveksle hensigt med virkning. Vores hensigt kan være det ikke at skade, men nogle gange vil virkningen være at vi sårer nogen. Mange af os har oplevet dette i vores addiction. Uden at have til hensigt, og ofte uden selv at være opmærksom på det, har vi skabt kaos i andre menneskers liv. Den måde vi vælger at træne medfølelse på i bedring, er ved at være ansvarlig når vores handlinger skader nogen, ved at erkende skaden uden bebrejdelse eller skam, uden bortforklaringer eller retfærdiggørelser.

 

Gavmildhed giver os mulighed for at dyrke ”Glædelig Påskønnelse”, som er en af fire hjertepraksisser i buddhismen, sammen med ”Medfølelse”, ”Kærlig Venlighed” og ”Sindsligevægt”. Glædelig Påskønnelse er simpelthen at være glad når andre oplever held, lykke og fredfyldthed. Gavmildhed lader os værdsætte lykken hos andre, snarere end at have følelser af misundelse, jalousi, eller bare ønske de var lidt mindre glade, så vi virker lidt mere glade i sammenligning. Vi træner i at ønske den anden personens lykke vil øges, at de oplever mere fred, så vi lærer at sætte pris på disse ting i deres liv. I det øjeblik vi giver, af generøsitet, giver vi slip på vores egne selvcentrerede ønsker og fastholdelse af ”Min”, eller hvad der giver mig glæde. Vi opgiver noget ond vilje eller modvilje vi føler over for personen og mod verdenen. I stedet for at skabe adskillelse og trække os væk, fremmer vi aktivt påskønnelse af nærhed og forbundenhed med hele verden.

 

Dette er en glæde, der ikke tynges ned af egoistiske ønsker, misundelse eller modstand. Det er den rene glæde over den andens held. Vi kan vælge at dyrke denne følelse af glæde af andres lykke og succes, uden behov for at skulle konkurrere eller sammenligne. Det er faktisk en naturlig følelse for mennesker, men det bliver ofte forsømt når vores opmærksomhed er fokuseret på vores egen egoistisk Trang. Dette er den sande grundlag for gavmildhed: glæde over andres lykke uden at ønske noget til gengæld.

 

Den anden hjertepraksis er Medfølelse, første og fremmest er den en villighed til at komme tæt på smerte: at genkende den, respektere den, anerkend den og reagere klogt i forhold til den. Dette er ikke let, for ligesom vi har lyst til at løbe væk fra, eller undertrykke vores egen smerte, vil vi oftest også undgå at være tæt på andres smerter. Medfølelse betyder at sidde med vores egen smerte og med andres. Det stopper grusomheden ved ligegyldighed. Medfølelse for os selv er afgørende. Medfølelse for os selv er nøglen til at helbrede skammen og skyldfølelsen vi ofte føler, når vi begynder at få øje på de skader, vi har forårsaget af vores afhængighed.

 

Medfølelse er ikke kun at tilbyde sympati og en hjælpende hånd. Den er også en hensigt om at undgå at skade andre og os selv. Det er her vi lettest kan se forskellen mellem kloge og ukloge handlinger, og mellem sunde og usunde hensigter. Grusomhed - og al den skade, det skaber i verden – kommer fra en mangel på medfølelse. Grusomhed er et ønske om at forårsage smerte. Medfølelse handler om andres velfærd og lykke. Medfølelse hviler på afholdenhed fra at skade levende væsener og er ikke kun et ønske, men også en hensigt om at sætte en stopper for deres lidelse. Vi er nødt til at åbne vores hjerter - ikke kun vores sind - for al den lidelse, der er her, som er oplevet i verden. Medfølelse er ikke kun en følelse: det er en handling.

 

Den tredje hjertepraksis er Kærlig Venlighed også kendt som Metta. Dette er tanker, der er fri for modvilje, bare ønsker, at en anden skal være lykkelig, at de har det godt og er fri for lidelse. Det er et valg om at indbefatte alles velbefindende i, hvordan vi handler i verden. Metta er uden betingelser: det er ikke noget som vi kun tilbyder til mennesker, vi kan lide. Vi kan have omtanke og omsorg også når vi mærker vores egen smerte. Vi kan praktisere Metta når vi står over for vanskeligheder eller modstridende følelser omkring livets forhold. Metta er ikke afhængig af folk der handler på en bestemt måde, eller at vores følelser er på en bestemt måde i et bestemt øjeblik eller hvad der kommer ud af vores omsorg. Det befrier os fra kun at have omsorg for andres velvære, når vi tror der vil komme noget ud af det. Med Metta stiller vi ikke spørgsmålet “Vil det gøre noget godt at have omsorg for denne persons trivsel? ”

 

Dette betyder at hvordan vi tænker om en anden person ikke er baseret på deres opførsel eller på den anden person i det hele taget. Hvordan vi tænker på en person er op til os - og hvis det er kommer ud af praksis med Metta, så kan vi have omsorg om enhver persons trivsel, selv de mest vanskelige og ubehagelige mennesker, vi kender. Vi kan ærligt håbe at alle må finde en måde at være lykkelig på uden at forårsage skade. At ønske denne velvære over for andre befrier os fra impulser og vrede, der kan komme, hvis vi fokuserer på en persons opførsel, eller hvad vi synes, de "burde" gøre. Vi kan begynde at se den lidelse og smerte, andre oplever, som et resultat af deres handlinger, og have omsorg for deres smerte, selv hvis det måske har medført smerter for os eller for andre. Vores ønske er, at alle væsener er fri for smerte og lidelse, at de slipper af med had og frygt, at de er rolige, og at de finder lykke.

 

Gavmildhed, Medfølelse og Kærlig Venlighed gør tilgivelse ikke bare er mulig, men også vigtig for vores bedring. Tilgivelse hviler på forståelse og omsorg over for den smerte og forvirring, der giver anledning til handlinger som vi oplever som skadelige. Vi tilgiver når vi fokuserer på personen snarere end handlingen. Og vi tilgiver kun i nuet, når vores smerte og vrede gør os opmærksomme at vores modvilje blokerer for vores egen medfølende og generøse handlinger. På denne måde er tilgivelse ikke så meget noget vi giver til den person, der har skadet os, men noget giver vi os selv. Det er centreret mere om vores egen bevidste hensigt, om hvordan vi vælger at reagere på dem. Ligesom vi undertiden handler ud fra frygt, grådighed eller forvirring ser vi, at andre også gør det. Tilgivelse betyder ikke, at vi accepterer eller tolererer skade. Tilgivelse kommer fra en forståelse og accept af, at personen der forårsager os skade gør det fra et sted med smerte og forvirring. Vi udviser medfølelse og gode ønsker til den person, selv når vi aktivt prøver at afslutte skaden. Dette kan betyde at skabe sikre grænser eller fjerne os selv fra eksponering for skade. Men vi gør dette fra et sted med medfølelse og forståelse, ikke modvilje.

 

Og det er afgørende at vi udvider processen af tilgivelse og medfølelse til os selv. Tilgivelse giver os mulighed for at give slip på vores egen skyld og skam for vores egne skadelige handlinger. Vi husker, at medfølelse er en handling, så når vi tilgiver os selv, opstiller vi også en intention om ikke at gentage eller fortsætte den skade, vi har forårsaget af andre og os selv.

 

At gøre afbigt er en vigtig del af tilgivelsen. Som vi begynder at få klarhed om den skade, vi har forårsaget i vores afhængighed, forpligter vi os til at gøre afbigt for den skadelige adfærd. Vi gør ikke afbigt for at tilfredsstille en eller anden ydre standard for moral eller for at blive tilgivet, eller for at få noget til gengæld. I stedet bruger vi processen som en måde at give slip på vores forventninger og skuffelser for andre og for os selv - med andre ord, vi gør det for at give slip på vores fastholdelse af en vanskelig fortid.

 

Et af de centrale principper for karma er, at JEG alene er ansvarlig for den måde, mine tidligere handlinger påvirker min nuværende forhold til verden. Vi ændrer vores vaner efter at give slip på fortiden og gendanner balance i vores relationer. Ting, vi gjorde i fortiden, forsætter med at skaber mønstre af opførsel, der er med til at forme vores tanker og hensigter i nuet. Denne proces stopper først når vi ændrer vores forhold til disse mønstre, og vores forhold til de mennesker, vi har skadet. Afbigt handler om at gendanne balance i vores forhold, ikke om at bede om tilgivelse fra andre. På en måde er det en handling, vi gør for at tilgive os selv.

 

Når vi har forstået vores indflydelse på andre, og ser virkeligheden i øjnene, begynder vi at forstå formålet med at lave afbigt. Vores medfølelses praksis fører til et ønske om at lindre lidelsen hos mennesker vi har skadet, og en forpligtelse om ikke at forårsage yderligere lidelse. Selv hvis personen ikke er en del af vores liv længere, er det muligt at anerkende deres lidelse at tilbyde dem vores gode vilje og vores anger. At gøre afbidt betyder, at vi gør hvad vi kan for at gøre skaden, eller den forkerte handling, god igen. Hvis det ikke er muligt, kan vi beslutte at gøre noget godt, ikke som kompensation, men for at udvikle vores vaner i en anden retning. Når vi bevidst tager ansvar for vores handlinger, slipper vi den skadelige udskydelse og selvfordømmelse, og udvikler en følelse af forbundet, fred og lethed. Udgangspunktet for at gøre afbidt er en villighed til at tilgive os selv og vælge en sti af forsoning: ikke kun for dem, vi har skadet, men også for vores egne hjerter og sind.

 

Gavmildhed, Medfølelse, Venlig Kærlighed og tilgivelse giver os mulighed for at opleve Sindsligevægt mens vi møder smerter og ubehag, både hos os selv og andre. Sindsligevægt er den fjerde hjertepraksis. I løbet af vores addiction, reagerede vi ofte på situationer der forårsagede vores vrede, frygt eller modvilje med Trang fordi vi ønskede situationerne skulle være anderledes end de var. Vi gav op og overgav os til at fjerne vores oplevelse af livet. Sindsligevægt betyder ikke at vi giver op; det har mere en kvalitet af at give slip. Det er at finde fred nøjagtigt, hvor vi er, uanset ydre omstændigheder. Sindsligevægt tillader os at være midt i tingene, og at forstå og acceptere ting som de er, uden at have brug for flygte. Da vi gav op, sagde vi, "Jeg er ligeglad med hvad der sker." Sindsligevægt, på den anden side gør os i stand til at sige, ”Jeg kan godt være til stede i dette”. Det er accept af, at der er nogle ting vi ikke kan ændre, men vi har stadig styrke til vælge, hvordan vi reagere på dem. Selvom vi ikke altid har kontrol over vores tanker og følelser har vi magten til at vælge hvilke vi fodrer.

 

 

Spørgsmål til undersøgelse af Klog Intention:

 

  • I dine perioder med addictiv adfærd, hvordan handlede du på måder, der var fastholdende, uvenlige, barske, grusomme, eller utilgivende? Mod hvem (inklusive dig selv) blev disse følelser rettet?

 

  • Hvordan kunne Generøsitet, Medfølelse, Venlig Kærlig og Tilgivelse have ændret din opførsel?

 

  • Hvilke handlinger har du gjort, der har skadet andre?

 

  • Har du fået en hensigt om at gøre det godt igen, for både dig selv og den person eller de personer, du har skadet? (at gøre afbigt)

 

  • Hvis ja, har du fundet en ”klog ven”, eller en Mentor, du kan gå til for at få vejledning og støtte i ”processen med at gøre afbidt”, som er opsummeret nedenfor?

 

  • Hvilken support kan denne person yde, når du begynder ”processen med at gøre afbidt”?

 

At gøre afbidt:

  • Har du gjort noget med vilje, som du nu anerkende har forårsaget skade på en anden? Hvem er blevet skadet af dine handlinger?

 

  • Har du ærligt dannet en hensigt om ikke at gentage de skadelige handlinger, og lært af den erfaring i fremtidige forhold med andre? Har du begyndte processen med direkte udpege dine skadelige handlinger fra din fortid?

 

  • At gøre afbidt afhænger af omstændigheden, dit nuværende forhold til personen og i hvilket omfang det er muligt at gøre skaden god igen som er forårsaget gennem direkte handlinger (som at korrigere en offentlig uærlighed eller at kompensere en anden for ting, du har taget/stjålet, der ikke var frit givet). Spørg dig selv, ”Hvad kan jeg gøre lige nu?"

 

  • Kan du udpege og gøre godt igen i forhold til den skade du har forårsaget uden at have en skjult dagsorden om at blive tilgivet? Identificer motivationen for gør hver afbidt.

 

  • Hvilke handlinger ville kunne genoprette balancen i dine egen følelser og tilgang til hvilken som helst skade du har forårsaget? Kan disse handlinger gøres uden at forårsage ny skade på personen eller forholdet?

 

Hvis du oplever en vanskelig situation eller et valg i dit liv lige nu, undersøge, hvilken hensigt du har i situationen.

 

  • Er du egoistisk eller selvoptaget? Hvordan?

 

  • Bliver du drevet af modvilje (forsøger du at undgå en ubehagelig oplevelse) eller er du styret af trang (jagt efter behageligheder?) Hvordan?

 

  • Hvordan kunne du bringe en ånd af Gavmildhed, Medfølelse, Venlig Kærlighed, Anerkendende Glæde, og Tilgivelse til denne situation?

 

  • Hvordan ville det ændre denne situation, hvis du tænkte på disse faktorer, inden du reagerede eller svarede?

 

  • Hvis du ikke vil, kan du i det mindste have intention og villigheden til at gøre det?

 

Klog tale

Klog tale er baseret på intentionen om ikke at gøre nogen skade. Vi har alle brugt tale på en måde, der kan eller har skabt skade: vi har brugt løgn for at forhindre andre i at vide, hvad der virkelig sker; sladder med den hensigt at holde nogen nede eller tilfredsstille vores eget ønske om at blive anerkendt; ”Stjålet” tid og opmærksomhed ved at presse på og fortsætte; eller forsøger at overbevise andre om at imødekomme vores egne behov, på deres bekostning. Klog tale inkluderer alle måder vi bruger vores kommunikation, herunder skriftligt og online.

 

Det mest basale fundament for Klog tale er ærlighed eller sandfærdighed. Uærlighed er ikke kun direkte løgne; det kan også tage form af overdrivelse, minimering eller det at udelade, alt sammen med den hensigt at præsentere et falsk

billede eller fordreje, hvad noget faktisk er. Det kan tage form af "hvide løgne" for at undgå forlegenhed eller eksponering, halve sandheder for at forhindre at blive opdaget, eller tilsyneladende harmløse ting sagt på andres bekostning.

Vi siger måske mere, end vi virkelig ved er sandt i håb om at blive opfattet smartere eller mere selvsikker i vores position eller følelse. Nogle gange siger vi bare noget før vi faktisk kender sandheden.

 

Uærlighed har at gøre med vores intention i tale - er vi motiveret af grådighed, frygt eller forvirring? Eller er vi det motiveret af et oprigtigt ønske om at udtrykke det, der er sandt, hvad er nyttigt, hvad er venligt, og hvad er rettidigt? Klog tale betyder, at vi taler med den hensigt at ikke forårsageskade og fremme af tryghed og sikkerhed i vores fællesskab. I aktiv afhængighed udvikler vi vanen med uærlighed. Vi lyver for at dække eller vildlede andre om naturen og omfanget af vores brug og adfærd. Vi lyver, så vi kan tilfredsstille vores trang til at dække vores afhængighed ved at skjule vores handlinger, vores følelser eller mængden af penge og kræfter vi bruger for at tilfredsstille vores trang. Mange af os lyver bare for at lyve - fordi sandheden repræsenterer en virkelighed vi kan ikke tolerere. Vi bliver fanget af vores hemmeligheder og for mange af os, der har et dobbeltliv, bliver det en afhængighed

i sig selv. Dette er grunden til, at ærlighed er grundlæggende for recovery. Uærlighed er en af de vaner, der tillader vores vanedannende adfærd til at vokse. Derfor, har vi i recovery brug for at starte med en ærlig status af nøjagtigt hvilke løgne, vi fortalte, og hvilken uærligheder vi spredte under vores aktive afhængighed.

 

Buddha leverede nogle retningslinjer for Klog tale, ud over sandheden. Han sagde at vi skal undgå bagvaskelse og sladder, ved at erkende og forstå, at sådan uklog tale forårsager konflikter og gør samfundet mindre sikkert. Så når vi taler om andre, kan vi spørge os selv: Hvad er vores hensigt? Er det at forårsage splittelse eller udstødelse? Er det for at forårsage skam eller forlegenhed hos en anden, eller for

på en eller anden måde få os selv til at se bedre ud på en andens bekostning? Er det muligt at tale om andre mennesker med en intention om venlighed, generøsitet og medfølelse og skabe forståelse eller støtte for en anden. Sladder og bagvaskelse gør ikke dette og forårsager i stedet skade. Tilsvarende kan ligegyldig snak og det at siger ting bare for at blive hørt eller set eller for at tage tid, når vi føler os utilpasse, kan føre til, at folk afviser eller ignorerer os og kan skabe utålmodighed og intolerance i et fællesskab.

 

Klog tale indebærer også den tone, vi bruger, når vi snakker. Hvis vi udtrykker os på barske, vrede eller voldelige måder, bliver vi muligvis ikke hørt, selvom vi er sandfærdige. At tale blidt, med intentionen om venlighed, fremmer venlighed og sikkerhed i et fællesskab. Det lyder måske som Klog tale primært handler om at vurdere hvornår man ikke skal tale, men det er ikke altid det der er sagen. Mange af os voksede op i familier, hvor det ikke var sikkert at tale åbent om vores tanker og følelser. Nogle, på grund af visse oplevelser eller kulturelle overbevisninger, er vi blevet lært at vi ikke har tilladelse til at sige vores meninger. For mange af os kan det at praktisere Klog tale betyder det at lære at sige vores mening, som ellers har været tavse, hvordan man klogt kommunikerer behovene og grænser, vi er vant til at holde skjult. Mange af os har i et forsøg på at blive ønsket eller af frygt for at skabe uro, til sidesat os selv og ikke været ærlige om vores holdninger. Men klog tale lærer os det at stå ved os selv også når det er svært, er det sommetider det klogeste valg, og tale/kommunikation er aldrig rigtig venlig, hvis vi skader os selv.

 

En sidste del af Klog tale er aktiv lytning. Vi skal lytte med medfølelse, forståelse og åbenhed. Det kan være meget nyttigt at observere hvor meget af den tid vi bruger på "at lytte" til en anden, der faktisk bruges på at dømme dem eller planlægge, hvad vi vil sige i respons. Aktiv lytning - uden egoisme eller dagsorden - er en generøs handling, der lader os opbygge en ægte forbindelse.

 

Spørgsmål til undersøgelse af Klog tale:

 

  • Har du forårsaget skade på din tale? Hvordan?

 

  • Har du været uærlig eller hård i din kommunikation? Hvornår og på hvilke specifikke måder?

 

  • Bruger du tale nu til at skade eller kontrollere folk, til præsentere en falsk idé eller billede af dig selv eller af virkeligheden for at kræve opmærksomhed, eller for at lindre ubehag ved stilhed?

 

  • Skriv detaljer om specifikke tilfælde, hvor du brugte tale til vildlede, sløre eller distrahere.

 

  • Er du omhyggelig med at undgå at skade med din tale?

 

  • Siger du ting, du ved, ikke er sandt, eller foregiver at du kender sandheden om noget, når du ikke gør det og derved fremstår mere kyndige eller troværdige end du er?

 

  • Lav en liste med nogle eksempler.

 

 

Klog Handling

Kloge handlinger bygger på ønsket om ikke at gøre skade, og på ønsket om at udvikle Medfølelse, Kærlig Venlighed, Gavmildhed, og Tilgivelse. Vi prøver at gøre handlinger der gavner og undgå handlinger der skader. Klog handling opfordrer til at træffe beslutninger baseret på forståelse og undgå uovervejede vaner eller uvidenhed.

Buddha foreslår at vi forpligter os til at undgå fem specifikke skadelige handlinger, en forpligtelse der er kendt som de fem Forskrifter. Vi forpligter os til disse fem løfter som grundlaget i vores etiske liv.

 

  • Vi lover at ikke at tage livet af noget andet levende væsen, eller at skade os selv eller noget andet levende væsen.

  • Vi lover ikke at stjæle, eller tage hvad der ikke er frit givet til os.

  • Vi lover ikke at skade andre gennem vores seksuelle adfærd, og at være opmærksomme på de konsekvenser og den påvirkning vores begær og seksuel praksis har.

  • Vi lover at være ærlige, at ikke lyve eller bruge tale på en skadelig måde

  • Vi lover at undgå at bruge stemningsændrende stoffer og adfærd der formørker vores bevidsthed.

 

Vi er nødt til vedvarende at overveje og sætte spørgsmålstegn ved motiverne bag vores handlinger. Vi har klare øjeblikke men gamle vaner og tænkemønstre kan hurtigt overskygge dem. Vi forpligter os til hele tiden at minde os selv om vores formål med Kloge Handlinger, at handle uden at skade.

 

Spørgsmål til undersøgelse af Klog Handling:

 

  • Har du handlet på måder der skadede, eller som skabte lidelse? Hvordan?

 

  • Hvordan ville det resultatet have været anderledes, hvis, dengang da du handlede skadende og skabte lidelse, i stedet havde handlet med Medfølelse, Venlighed, Gavmildhed, og Tilgivelse?

 

  • Hvis du havde handlet ud fra disse principper, ville du så nu have andre tanker og andre følelser om dine fortidige handlinger?

 

 

Første Forskrift:

  • Har du forsaget skade? Hvordan? (Brug en bred forståelse af skade, inklusiv fysisk, følelsesmæssig, mental, og karmisk skade ligesom økonomisk, juridisk, moralsk, eller andre former for skade)

  • Selv om du ikke kan udpege specifik skade du har forsaget, har du så handlet på måder der bevidst undgik at overveje muligheden for skade?

 

Andet Forskrift:

  • Folk stjæler på mange måder: vi tager ting, materielle goder, vi tager tid og energi, vi tager anerkendelse og omsorg. Med denne brede forståelse af at stjæle, har du taget noget, der ikke er blevet givet frit til dig? Hvordan? Hvad er de konkrete eksempler og mønstre hvor du har gjort dette?

 

Tredje Forskrift:

  • Har du opført dig uansvarligt, egoistisk eller uden positiv tilkendegivelse og bevidsthed (fra dig selv, eller partneren) i din seksuelle adfærd? Hvordan?

  • Når du tænker tilbage på dine seksuelle partnere eller handlinger, har du så i alle tilfælde været helt bevidst om andres parforhold, de nuværende eller tidligere mentale og følelsesmæssige forhold hos dig selv og dine partnere, og hvad der var din motivation med at indlede et seksuelt forhold? Hvordan? Eller hvordan ikke?

  • Har din seksuelle aktivitet, både alene og sammen med andre, haft udgangspunkt i ønske om ikke at skade? Har der været opmærksomhed og forståelse inden du har deltaget i seksuel aktivitet? Hvordan? Hvordan ikke?

 

Fjerde Forskrift:

  • Har du været uærlig? Hvordan?

  • Hvilke mønstre var der i din uærlighed? Handlede eller talte du uærligt for at skjule eller fordreje sandheden om din adfærd eller situation?

  • Var der bestemte situationer hvor du var særlig uærlig (f.eks. når det angik din addictive adfærd, på dit arbejde eller blandt venner, med familie)? Undersøg grunden til uærligheden i hver situation: Var det på grund af grådighed, forvirring, frygt, benægtelse? Hvorfor løj du?

 

Femte Forskrift:

  • Har du brugt kemikalier eller anden adfærd der hæmmer din evne til at se klart?

  • Hvilke stoffer eller adfærd er du blevet afhængig af for at ændre eller hæmme din bevidsthed? Har det ændret sig over tid? Eller, hvis du har perioder af afholdenhed, blev dine faste stoffer eller adfærd skiftet ud med andre for at fjerne din opmærksomhed fra din nuværende situation og omstændigheder? Hvordan?

 

Lav en opgørelse over hvordan du kunne praktisere de fem løfter med Medfølelse, Kærlig Venlighed, Gavmildhed, når du tager beslutninger

 

 

Klog Levevis

Den sidste del af den etiske gruppe i Den Ottefoldige Vej, er Klog Levevis, som fokuserer på hvordan vi skaffer fornødenheder i denne verden, igen er formålet at gøre det uden at skade. For de fleste af os optager arbejde det meste af vores tid og opmærksomhed, derfor er vores profession særligt vigtigt. Når man kender til karmaloven og ved at skadelige handlinger fører til ubehagelige konsekvenser /Karma, må vi forstå at de valg og omstændigheder der fører os til et bestemt job, har karmiske konsekvenser.

 

Vi prøver at undgå jobs der skaber lidelse, og ønsker jobs, der ikke skader eller som mindsker lidelse. Buddha nævnte fem professioner der skal undgås: at handle med våben eller instrumenter der bruges til drab, Slavehandel hvilket inkluderer trafficking af f.eks. prostituerede, drab på levende væsner, at lave eller sælge addictive stoffer eller gift. Og vi bliver opfordret til ikke at have job der er baserede på uærlighed eller bruger vold.

 

Uanset hvad dit job er, kan du gøre det med mindfulness, med en intention om ikke at skade, om at mildne lidelse og med medfølelse. Dette betyder at vi skal udvikle vores jobs til mere end bare en måde at lave penge på. Vi kan udvikle en intention af service og omsorg overfor de mennesker som bliver påvirkede af vores job, både på arbejdspladsen og i samfundet. Klog Levevis er ikke om at dømme os selv eller andre for vores valg af arbejde, eller at begrænse nogens valg, vi skal bruge det som redskab til at finde en måde at gøre gavn, uanset hvilken beskæftigelse vi har. Uanset hvad vi laver kan vi fastholde en intention om at gavne andre.

 

Spørgsmål til undersøgelse i Klog Levevis:

 

  • Skaber dit job skade? Hvad præcist for en skade skaber det?

 

  • Hvordan kan du gøre dit job mere mindful, med en intention om medfølelse og om at gavne?

 

  • Tager du din forståelse af mindfulness og venlighed med på arbejde, eller har du vandtætte skotter til dit arbejde og udelukker det fra din viden om Kloge Handlinger?

 

  • Hvor meget fylder grådighed i dit valg af profession? Kommer grådighed i vejen for opmærksomhed og medfølelse?

 

  • Kan du hjælpe mere til i dit lokalsamfund?

 

  • Hvordan kan du bringe ånden af gavmild ind i dit liv, både i dit arbejde og udenfor?

 

Klog Indsats

Klog Indsats er den første i gruppen med fokus på koncentration. Det vil sige at koncentrere vores indsats på Forståelse, Bedring og Åndelig Opvågnen. Klog Indsats handler ikke om hvor meget vi mediterer, hvor meget service vi laver, eller hvor meget tid vi bruger på sunde aktiviteter. Det handler om ønsket om at give balanceret energi til andre dele af Vejen, især til Visdom.

 

Den første ting vi skal være opmærksomme på er at undgå situationer og sindstilstande der fører til upassende, ikke gavnlige eller skadelige reaktioner. Vi må blive mere opmærksomme på vores mentale stemning, vi må undersøge vores egne svar og reaktioner til disse tilstande. Når vi handler på grundlag af grådighed, uvidenhed, forvirring eller fra en forestilling om at vi kan få alt vi ønsker, må vi være opmærksomme på det. Vi må gøre en indsats, bruge energi på at forstå hvilke omstændigheder der gav plads til at denne sindstilstand kunne opstå, og hvordan vi kan bevæge os væk fra disse mentale bevægelser.

 

Indsats eller Energi er også rettet mod at lade Medfølelse, Kærlig Venlighed, Gavmildhed og Tilgivelse opstå når den ikke er til stede. Når vi opdager at vi handler med vrede fremfor Medfølelse, med frygt i stedet for Gavmildhed, med bebrejdelse fremfor Tilgivelse, må vi spørge os selv, hvordan jeg ville regere hvis min indstilling var at gavne i stedet, og begynde at handle mere hensigtsmæssigt.

At være hård ved sig selv, slå sig selv oven i hoved, lide af perfektionisme er velkendte temaer gennem både addiction og bedring. Når vi skammer os selv ud for ikke at være gode nok, ikke kæmpe hårdt nok, ikke være nok, så er det en perfekt mulighed for at praktisere Klog Indsats, at i stedet overveje med sig selv, “Hvordan kan jeg være venlig og blid ved mig selv, lige nu?”

 

I starten af vores Recovery er vi måske mest interesseret i at stoppe med at gøre mere skade: At få stoppet den destruktion og nedbrydning vi udsatte os selv for gennem vores blinde vaner med ureflekterede at fodre vores Trang. Vi kan begynde med at undersøge på denne Trang, og lære at træffe andre valg der ikke udløser samme Trang. Nogle gange vil bare bevidstheden om at det er Trang vi føler, være nok; nogle gange er det alt vi kan overkomme. Efterhånden vil vi lære hvad der tænder os, og kan vælge ikke gå der, Vi vil opbygge overskud til mere Medfølelse, Kærlighed venlighed, Gavmildhed, og Tilgivelse. Og som disse praksisser bliver en naturlige for os, vil Ligeværd og afslappethed afløse vores tidligere vane med selvoptaget at jage ting. Det er vigtigt ikke at udmatte sig selv, veksle mellem perioder af indsats og hvile. Vi skal være opmærksomme på hvor meget vores sind, følelser, krop og bedring kan klare lige nu, og undgå den stress der kommer fra at presse sig selv for langt, for hurtigt. Vi må lære at ungå at bringe os selv i en sindstilstand hvor vi vælger dårlige løsninger, og i stedet vælge handlinger der gør det muligt at være afslappet til stede her og nu.

 

Klog Indsats er også at minde sig selv om at uanset hvad der foregår lige nu, så vil det ændre sig, tit på måder vi ikke ville have forventet. Husk på at du aldrig ved hvor lang tid en situation vil vare, om den er behagelig eller ubehagelig. Prøv at være åben og undersøge oplevelsen mens den stadig er der, uden at blive fanget af tanken om at det aldrig går over. Få øje på den Trang og de tanker der er i situationen, det vil faktisk få det til at passere hurtigere og bremse din impuls om en kortsigtet handling.

 

Spørgsmål til undersøgelse af Klog Indsats:

 

  • Hvilken Indsats har du gjort for at forbinde dig med en Klog Ven, Mentor eller Dharma Ven der kan hjælpe dig med at udvikle og finde balance i din Indsats.

 

  • Tænk på en situation der gør dig urolig eller er ubehagelig. Hvilken Indsats bruger du i den situation? Mærk efter om den er balanceret Indsats, en du kan blive i, eller om du kommer for langt i retning af inaktivitet eller er ved at udmatte dig selv?

 

  • kæmper du med overvældende begær, modstand, dovenskab, modløshed og bekymring eller tvivl om din evne til bedring? Hvordan påvirker de forhindringer de valg du træffer?

 

  • Undgår du dine følelser ved opgivenhed og dagdrømme, eller med besat travlhed og perfektionisme?

 

 

Klog Opmærksomhed

Mindfulness eller Opmærksomhed - at være til stede med hvad der foregår i dit sind, krop, følelser og verden - er kernen i den Ottefoldige Vej. Vi øver i at medfølende være til stede med ting som de er, uden at dømme dem eller os selv. Mindfulness er at være opmærksom på hvad der er lige nu, betragte det, og lade det passere. Det er også at huske at målet for denne vej er frihed og vedvarende lykke.

 

Mindfulness beder os være opmærksomme og undersøge, uden at tage automatisk styring og kontrol der fører til lidelse. Vi skal lære at forblive opmærksomme på hvad der sker, uden at gribe ind eller at benægte hvad der foregår. Vores addiction forhindrede os i at være fuldt til stede, nogle gange var det faktisk meningen, vi brugte stoffer eller adfærd for at undgå følelser, undgå at være lige her og nu, fordi her og nu var smertefuldt. Men i vores forsøg på at undgå smerte, skabte vi ofte mere smerte. Nu vælger vi en anden tilgang - vi sidder med det ubehag der er, i stedet for at skubbe det væk eller prøve at bedøve det. Vi kan lære at sidde med ubehaget på forskellige måder, enten tæt på og personligt, ved at se det i øjnene og sige "Denne frygt er bare en bunke fornemmelser i min krop" eller ved at distancere sig, give slip på den "frygten er ikke virkelig, jeg vil ikke lade den styre mig." Vi vælger at reagere med opmærksomhed, undersøgende og med medfølelse, vi vælger at stole på at smerten vil gå over. Vi husker os selv på at der er en anden måde at forholde sig til livet.

 

Vores sind kan fare vild i vores reaktion til oplevelser. Når noget sker, begynder vi nærmest med det samme at skabe en historie, en plan, eller en fantasi om hvad der sker. Vi har en tanke om en oplevelse, denne tanke fører til en anden tanke, der fører til en mere der fører til en mere, indtil vi er langt væk fra den direkte forståelse af situationen i sig selv. Opmærksomhed er at notere sig oplevelsen, øjeblikket før vi fortaber os i bedømmelser af det øjeblik, og de historier vi fortæller os selv om det. I stedet for blindt at køre med på vores rygmarvs reaktioner og vanlige svar på en oplevelse, tillader Klog Opmærksomhed os at vælge, at reagere med fra et udgangspunkt af visdom og moral på en måde der er gavnlig i situationen.

 

Klog Opmærksomhed opfordrer os til at være åbne og undersøge vores smertefulde oplevelser (og vores vanebundne reaktioner til disse oplevelser) i stedet for at nægte, ignorere, undertrykke, eller flygte fra dem. De fleste af os har fra tidligt levet under forhold der gør os til vores egne værste kritikere, særlig mens vi var fanget af stoffer og tvangsmæssig adfærd. Vi bærer byrden af den skyld med os selv når vi søger bedring, vi taler dårligt om os selv og studerer hver indsats vi gør under et mikroskop, tror vi skal være perfekte, og leve op til umulige standarter for at være ok. Når vi slipper denne indre kritik, bliver der plads til opmærksomhed på den Kloge Indsats vi gør nu, opmærksom på den Medfølelse og Kærlig Venlighed vi arbejder for at gøre en del af vores praksis og vores liv. Husk på at vi taler meget grimmere til os selv, end vi nogensinde ville tale til nogen anden. Det er nyttigt at bemærke når vi behandler os selv dårligt, og så at skifte fokus til de ting vi er gode til. Vi må erkende den negative tanke er der, og så blidt lade den gå.

 

Klog Opmærksomhed øvelser er baserede på hvad vi kalder Four Foundations of Mindfulness. Det første fundament er Opmærksomhed på kroppen, denne øvelse beder os om at blive bevidst om, ligge mærke til, bringe fokus på åndedrættet og på kroppens signaler. Meditationer på åndedræt og kroppen er i fokus i denne træning af opmærksomheden. Det andet fundament er Opmærksomhed på fornemmelser og fornemmelsens tone. Denne øvelse beder om at bemærke hvilken tone der er i følelsen – behagelig eller ubehagelig – som er en del af enhver fornemmelse, selv når denne fornemmelse er blevet en bevidst tanke. Øvelsen beder os også om at bemærke når en fornemmelse hverken er behagelig eller ubehagelig men føles neutral. Vi kan for eksempel opleve fornemmelsen af åndedrættet – fornemmelsen af at trække vejret ind, fornemmelsen af at ånde ud – ved at lægge mærke til hvor på kroppen vi kan mærke bevægelsen tydeligst. Vi kan opleve fornemmelsen uden at føle nogen bestemt nydelse i fornemmelsen af åndedrættet: åndedrættet er de bare, det er en naturlig proces i livet. Det andet fundament beder os om at bemærke de neutrale fornemmelser, såvel som de der føles behagelige eller ubehagelige.

Det tredje fundament, Opmærksomhed på sindet, beder os bemærke når tilknytning – også kaldet begær eller ”må have” – begynder, og at være klar over at tilknytningen opstår i sindet. Vi lærer også at blive klar over når sindet ikke er tilknyttet til nogen bestemt tanke eller fornemmelse. De samme øvelser i at være bevidst gælder når det drejer sig om at frastøde, der kan opleves som modstand eller endda had. Og, når at frastødes ikke er til stede i sindet, bemærker vi at sindet er fri for at frastødes.

 

Det fjerde fundament af opmærksomhed, opmærksomhed på mentale objekter (eller mentale fænomener), begynder vi simpelt hen at bemærke når en tanke opstår, være opmærksomme på den, uden bedømmelse eller vurdering, og tillade den at passere væk uden at holde fast i den og uden at skabe en historie om den. Når vi træner det fjerde fundament, bliver vi klar over at tanker kommer og går, og at alle tanker vil forsvinde hvis vi lader den.

 

To simple øvelser kan gøre Klog Opmærksomhed en del af vores daglige liv. Først, kan vi stoppe hvad vi laver et øjeblik, og lægge mærke til de fysiske fornemmelser af tre indåndinger og tre udåndinger. Denne simple øvelse trækker vores opmærksomhed til hvad der sker lige her, lige nu, og væk fra den indre stemme og kritik vi bærer i os. Når vi skifter fra de indre historier og dens bedømmelser vi konstant skaber hver dag, over til den simple jordbundne praksis af tre åndedrag giver vi os selv et frirum vi har brug for nogle gange for at vende tilbage til opmærksomhed i nuet.

 

En anden øvelse er at tage lidt tid til at undersøge sandheden i de negative eller svære budskaber vores tankestrøm giver os selv. Spørg først dig selv om budskabet er sandt. Spørg bagefter dig selv hvor sikker du er på om det er sandt. Er du helt sikker på sandheden i hvad der ligner en nem og ligetil sandhed? Som tredje bemærk hvad du føler når du tror på tanken: Fører den til frygt, vrede, tristhed, begær? Til sidst tænk over hvordan du ville have det uden den tanke. Hvordan ville du have det hvis du ikke var indfanget i den bestemte forestilling eller tankegang du selv skaber?

 

Spørgsmål til undersøgelse af Klog Opmærksomhed:

 

  • Hvilke ting kan du gøre for at sikre en egentlig meditations praksis?

 

  • Hvilke ting kan du gøre for at praktisere Klog Opmærksomhed løbende gennem dagen, ved at mærke efter hvor du er følelsesmæssigt, og tage pauser før du reagerer på situationer.

 

  • Hvad kan du gøre for at blive siddende også med ubehageligheder i stedet for at flygte fra det, eller flygte ind i midlertidig behagelighed.

 

  • Hvad kan du gøre for at sætte spørgsmålstegn ved de sandheder dit sind fortæller dig i stedet for automatisk at tro på dem? Udpeg bestemte tilfælde hvor dit sind og din sansning ”løj” for dig om hvad der var sandt i en situation, og hvordan det at være bevidst om det, måske har ændret din måde at reagere og ført til mindre skadelige resultater

 

  • Tænk på de gange du har følt frygt, tvivl, eller tøven. Lad nu dig selv blive bevidst om deres midlertidige natur. Hvordan kunne Opmærksomhed have ført til et mindre skadeligt resultat?

 

 

Klog Koncentration

Det sidste aspekt af den Ottefoldige vej er Klog Koncentration. Meditations praksis begynder med fokus på åndedrættet, på kroppen, øjeblikkets følelses tone, og sindets processer i sig selv, fordi disse eksisterer lige nu og her. Hvis vi f.eks. fokuserer på åndedrættet, har vi også opmærksomhed på nuet, fordi åndedræt er umiddelbart: det sker lige nu. Åndedræt er en naturlig proces der ikke kræver bedømmelse eller tolkning, det beroliger sindet der ikke behøver at styre.

 

Formålet med koncentration er at træne sindet til at blive uforstyrret og fokuseret. Dette trækker linjer tilbage til visdom delen af den Ottefoldige vej, hvor vi øver på at blive fokuseret i Klog Forståelse og Klog Intention uden at blive distraheret af vanebundne opfattelser og reaktioner.

 

Tidligt i vores meditations praksis bliver de fleste af os distraheret af ting omkring os. Vores koncentration bliver forstyrret af lyde udefra, af smerte og irritation i vores krop, af negativ vurdering og bekymringer om oplevelsen, af kedsomhed og træthed eller af tanker og planlægning. Disse afledninger kan medføre en følelse af uro og rastløshed. Dette er helt normalt. Som addicterede opbyggede vi en vane med at aflede os selv; for mange af os, var det blevet en overlevelsesstrategi. Meditativ træning i koncentration giver os en mulighed for at se på denne vane med venlighed og tålmodighed fremfor modvilje.

 

Koncentration er ligesom de andre elementer i den Ottefoldige Vej en øvelse. Som med enhver øvelse tager det tid og indsats at lære en ny måde at skærpe opmærksomheden. I meditation er praksissen at bemærke distraktionen, acceptere at den er der, og så vende tilbage til at fokusere. Hvis vi bliver fanget i tanker, ubehag eller distraktion, må vi først erkende at det sker, og så blive nysgerrig om det. Derefter kan vi vælge at vende tilbage til fokus – til koncentration på objektet for vores meditation. Vores vane skabte tænkning kan forføre os til at tro at vi gør det forkert, til at dømme vores praksis, eller til at give op. Det må vi ikke lade den gøre. Vi kan observere hvad sindet fortæller os, og så i stedet reagere med medfølelse på tankerne. Når vi opdager at vi har styrken til at opdage vanetænkningen og vendte den tilbage til fokus på meditationsobjektet, så styrker vi vores evne til at koncentrere os.

 

Koncentration kan især hjælpe os når vi lider af Trang. I stedet for at fortabe os i forestillingen om at vi må have hvad vi har Trang efter, ved vi at Trang kun er en midlertidig følelse, og vende vores fokus mod vores beslutning om at Klog Handling. Vi kan gøre det med den simple Tre-Åndedræt metode tidligere nævnt, eller i en egentlig siddende meditation med koncentration på åndedrættet. Vi kan bruge koncentrations meditation til at træne vores sind til at fokusere på sunde tanker når vi er i midlertidigt ubehag og længes efter et quick fix. Det kan meget vel forgå ved at gentage replikkerne fra Kærlig Venlighed, Medfølelse, og Ligevægts meditationerne for at fokusere og klare tankerne. For andre kan det foregå ved at sige en bøn, et mantra, dit eget motto, eller en anden form for fokuseret opmærksomhed. Praksis med koncentration kan tit give en følelse af velvære og fred selv når man er i en oprørt situation. Det er en sund måde at vende tilbage til en robust balanceret sindstilstand når man har været stresset eller ophidset.

 

Nogle gange når Trang eller ubehagelige følelser er særlig stærke, kan bevægelse af kroppen være den bedste måde at aflede vores energi og finde lettelse. I sådanne situationer betyder koncentration at være fokuseret og opmærksom på alle bevægelser: Dette er min fod der tager et skridt, dette er min hånd der rækker ud efter en kop. Efter få minutters praksis af koncentration, hvor vi ikke giver energi til vores Trang eller besættelse, vil vi opdage at styrken i de negative følelser er aftaget. Jo oftere vi laver denne praksis, des mere styrker vi tilliden til vores egen evne til at lette lidelsen ved addiction, ved at følge denne vej og vælge denne praksis.

 

For nogle der har gennemlevet traumer, kan åndedrættet, hjertet, og sindet måske være overvældende steder at bringe opmærksomhed til. Så hvis de traditionelle fæstningspunkter som ånde og krop er vanskelige, må du spørge dig selv: hvad kan fastholde mig i her og nu? Hvad hjælper til at berolige min nervøsitet? Det kan være gulvet lige foran dig, en statue, et kunstværk på vægen. Eller måske bare en bar væg. For at være til stede lige nu har du har brug for at være opmærksom på noget der foregår lige nu.

 

Hvis du mærker stærke følelser komme op under meditation, er der nogle enkle ting du kan gøre for at forblive tilstedeværende. F.eks. kan du meditere med åbne øjne i stedet for lukkede, eller du kan tage nogle dybe åndedrag, give din oplevelse et navn så som dette er et ”Flashback”, eller stille gentage nogle medfølende replikker til dig selv, du kan også give dig selv lov til at lukke den praksis du er i gang med. Gør hvad der er nødvendigt for at passe på dig selv hvis sådan en situation skulle opstå.

 

At lære at vende vores opmærksomhed frem og tilbage mellem udfordrende indtryk og vores egne metoder til støtte os selv, er en værdifuld evne som professionelle kalder titration (at gradvis øge en mænge indtil man får en bestemt reaktion) du skal være nænsom i din praksis når du træner for at opbygge denne teknik.

 

Spørgsmål til undersøgelse af Klog Koncentration:

 

  • Hvad gør dig ufokuseret eller distraheret under meditation?

 

  • Hvad distraherer dig mest?

 

  • Hvad kan du gøre for at genvinde dit sinds fokus uden at dømme din egen praksis?

 

  • Er du opmærksom på hvilken værdi og læring der kunne opnås ved forsigtigt og venligt at lægge mærke til hvor dit sind er vandret hen, eller hvad der forstyrrede dig?

 

  • Hvilke ting kan du gøre for at bruge koncentration til at se klart og handle klogt?

 

  • Hvilke ting kan du gøre for at være venlig og blid ved dig selv gennem denne proces

 

Fællesskabet: Sangaen

Sangaen er den tredje af de tre juveler. Ordet ”Fællesskabet” er valgt som oversættelse pga. betydningen af Sangaen, som stedet hvor Buddha (sindet) og Dharma (læren) finder sit udtryk, stedet hvor vi bliver støttet i at føre principperne ud i handling. Vi er et fællesskab af venner der praktiserer Dharmaen sammen for at udvikle og vedligeholde vores bevidsthed.

Den oprindelige definition af Sanga er beskrevet som et monastisk samfund af ordinerede munke og nonner, men i mange buddhistiske traditioner består Sangaen af det bredere åndelige samfund. For os er vores Sanga både et fællesskab for Dharma praksis og for Recovery.

Vi er et decentraliseret fællesskab uden ledere, der er ikke nogen regler vi skal følge, ud over at mødet bør være et åbent og sikkert og tilgængeligt sted, der værner om vores kerne principper; mindfulness, medfølelse, tilgivelse og gavmildhed. De gode råd i dette kapitel udspringer af den kollektive erfaring fra hundreder lokale grupper, de er ment som venskabelige vejledninger snarere end som retningslinjer.

Essensen i en Sanga er; opmærksomhed, forståelse, accept, harmoni, integritet og kærlig omsorg. Recovery begynder når vi lærer at undersøge og være opmærksomme på, præcis dette øjebliks oplevelser. Det er gennem Sangaen vi først lærer at være fuldt til stede – at holde op med at prøve at tilfredsstille vores Trang, og i stedet vender os mod at forstå vores tanker, følelser og vores sanse oplevelser, og forstå hvordan vores handlinger inkluderer andre mennesker. Denne forståelse er grundlæggende relationel. Vores handlinger har konsekvenser, ikke bare for os selv men for alle vi møder og som vi deler dette liv med. Mange af os har lært dette på den hårde måde – ved at skade de mennesker vi elsker gennem vores aktive addiction. En central del af vores Recovery er at gøre afbigt overfor dem vi har skadet, os selv inklusiv. Som vi har erfaret, indeholder vores bedring den Kloge Hensigt, at hele de skader vi har forsaget for andre, og at handle klogt i fremtiden for ikke at gentage den samme skade.

Sangaen tilbyder os en mulighed for at praktisere et centralt element i Recovery; huske på. At huske betyder her en sund refleksion der støtter os i vores bedring og bringer energi til vores praksisser i; Medfølelse, Kærlig Omsorg, Gavmildhed og Tilgivelse. At dele disse erfaringer med andre der også kæmper med deres addictive adfærd giver os tillid til vores egen evne til at finde vores sande natur, vores potentiale for åndelig opvågnen. Sangaen forstørrer vores udsyn og begynder at give os den selvtillid og selvrespekt der gør det muligt for os at reflektere over recovery op og ned ture uden at havne i modløshed eller håbløshed. Vi bliver inspireret af at praktisere med vores vise venner, vi lærer at stole på, at de vil lade os vide, hvis vi ikke lever op til vores egne intentioner og derfor kan vi være ærlige om os selv.

Det er gentaget igen og igen i Buddhas lære, at dette er ikke noget vi kan gøre selv. Mange Recovery programmer, inkl. vores, understreger vigtigheden af at gå til møder og i at arbejde med andre i din Recovery. Ofte har vi modstand på uden nogen egentlig god grund; møderne er kedelige siger nogen; de vil have os til at tro på noget vi føler er forkert; møderne er deprimerende eller skræmmende siger andre, eller man føler sig ikke velkommen af alle mulige grunde. Men det er i kraft af andres støtte, at så mange af os er befriet fra lidelsen og isolationen, som vores addiction bragte os i. Og det er i kraft af at være til service, at vi er blevet i stand til at komme ud af vores eget hoved, og har oplevet en mere vedvarende og sund glæde end vores addiction nogen sinde gav.

Mange af os har også oplevet at der kommer en anden kvalitet til vores meditation når vi praktiserer i en gruppe. Især i begyndelsen, hvor man nemt kan dagdrømme eller give op efter nogle få minutter. At praktisere med andre kan give den motivation der skal til, for at blive længe nok til, at nogle af fordelene ved praksis begynder at vise sig. Og ved dele om sine oplevelser med meditation, og lytte til hvad andre har at sige, kan vi se at vi ikke er alene om at have udfordringer. Bare dette, kan opleves som en stor lettelse efter at have følt sig forkert og skamfuld i årevis.

Mange af os, der har opbygget en vane med at isolere os selv, har opdaget at det at dele stilhed til et møde skaber en atmosfære af voksende tillid og kan være en afslappet måde at vænne os til at være sammen med andre. Ingen bliver tvunget til at tage ordet eller på anden måde deltage i møder: det er altid muligt at springe over hvis man ikke har lyst til at dele. Det er aldrig et krav om at man skal tro på noget bestemt, at man skal kalde sig selv noget bestemt, og slet ikke om at man skal blive buddhist eller på anden måde en rigtig praktiserende. Visdommen og redskaberne er frit tilgængelige for enhver, uanset hvor de er på deres vej.

Men alle møder vil ikke fungere lige godt for alle. Måske lever du i et område med flere forskellige Recovery møder at vælge imellem, eller måske er der kun et møde, eller slet ingen. Heldigvis er der også online møder som man kan deltage i med en telefon. Du kan også starte dit eget møde.

Hvordan end du finder dem, stol på, at de vise venner og Sangaen er derude for dig.

 

Isolation og forbindelser

Addiction og additiv adfærd kan skabe rodløse mennesker. Nogen af os har mistet forbindelsen til familien og samfundet. Vi går rundt med en følelse af at mangle noget, fordi vores isolation og ensomhed voksede med vores addiction. Mange kommer fra ødelagte familier og føler os afviste af samfundet, eller har været udstødt gennem fængsler eller institutioner. Ikke alle har nødvendigvis meldt sig helt ud af samfundet, men vi har en tendens til at leve i udkanten, mens vi leder efter et sted at høre til, et hjem. For en der er på kant med samfundet kan et fællesskab af praksis – en Sanga - være en ny mulighed, eller det kan bare være et rart sted at være hvor alle sider af dig er OK, også dem vi ellers ikke plejer at vise andre. Hvis fællesskabet er opbygget med en varm og venlig atmosfære, vil vi finde støtte til vores praksis og vores Recovery.

I vores addiction selvmedicinerede vi os selv for at håndtere ubehaget ved ikke at føle os en del af, eller fandt anden adfærd der kunne lette smerten. Lettelsen var midlertidig, selvfølgelig, og medførte ofte mere isolation og ensomhed, alligevel vendte vi tilbage til den igen og igen. For mange af os var det den eneste måde vi kendte til at lette smerten. Selv som ædru, når vi bliver mødt af velmenende mennesker der insisterer på at fortælle os hvordan vi kan overvinde addictionen, holder mange af os afstand, vores instinkt er at holde os for os selv. Det er blevet en vane for mange af os at holde verden på afstand.

Det var ikke bare det at blive skæv, selv om det for en masse mennesker i dette fællesskab, og uden for, var vores bedste metode til at komme væk. Hvis vi ikke havde problemer med stoffer, var der andre fælder på vejen: Sex, Mad, Selvskade, Sociale Medier, vi har måske prøvet at få hjælp mod tvangshandlinger i disse områder, men opdager at andre undervurderer eller bagatelliserer dem, især i sammenligning med alkohol og stofmisbrug. De af os hvis primære misbrug er om tvangsmæssig adfærd og processer kan føle os fremmede og udstødte også fra Recovery møder.

Mange af os følte os blottede, med nerverne uden på tøjet når vi holdt op med at bruge vores flugtveje. Og det sidste sted vi ønskede at være var i en rundkreds af stole, med en flok fremmede ansigter der kikker på hinanden, mens vi taler om hvordan vi ikke kan drikke, bruge eller udleve vores skadelige adfærd længere. Paradokset er at det, netop er det sted, hvor vi er accepterede som vi er og kan begynde at overvinde vores refleks med at gemme os.

Mange af os har mistet evnen til at forme venskaber, uden smøremidler som alkohol og stoffer, hvis vi nogen sinde har haft den. Nogle gange er det fordi vi har været ramt af traumer, af afvisning, eller af svære tab i en ung alder, at vi bliver nervøse og afvisende i selskab med andre. Eller måske har vi bare været følelsesmæssigt anderledes skruet sammen end alle andre siden fødslen, eller kom fra et lille samfund, eller en stor familie, eller også blev vi bare trætte af at andre blandede sig i vores sager. Uanset hvilken grund vi havde til at isolere os, kommer vi til et punkt hvor det holdt op med at virke for os. De stoffer og den adfærd vi brugte til at beskytte os selv, begyndte at skade os selv og andre. Vi drev andre væk for at være sikre, men endte med at være endnu mere ensomme.

Nogen af os lærte at isolere os af gode grunde. Mennesker vi elskede og stolede på skadede os på forfærdelige måder. Nogle af os levede steder og i familier hvor vi konstant følte os truede, hvor det kostede dyrt at stole for meget på nogen. I Recovery tager vi den svære skræmmende og modige beslutning at prøve og stole på nogen igen.

Alle mennesker er programmerede fra fødslen til at søge tæt kontakt med andre mennesker. Når vi mister denne tætte kontakt og endda mister evnen til at genskabe den, lider vi, og bliver sårbare for trøst via Trang og addictiv adfærd. De indsigter og mindfulness teknikker som Buddha underviste i er nøglen til at genfinde denne kontakt. Men det er ikke noget vi skal gøre selv. Tværtimod er det en indbygget del af øvelsen at vi skal bruge andre mennesker til hjælp og støtte på vejen. Så i sidste ende er målet, og øvelsen i at finde målet, en og den samme.

Mange af os er de evige outsiders, vi har følt – ofte med en vis berigtigelse – at vi er blevet dumpet og smidt ud af skoler, af religiøse institutioner eller af samfundet og ofte også af vores egne familier. Som følge af det, stoler vi ikke på grupper og organisationer eller på begrebet ’at høre til’ i sig selv. Det bliver til en selvopfyldende profeti, fordi vi ikke tillader nogen at komme til at kende os, udelukker vi muligheden for nogensinde at høre til.

Buddha lærte os at ingenting og ingen eksisterer i kraft af sig selv. Han sagde ” siden det ene eksisterer, eksisterer det andet, og hvis det ene ikke eksisterer, eksisterer det andet heller ikke". Vi er forbundet med andre mennesker gennem vores handlinger, gennem den luft vi deler, gennem vores eksistens i verden. At ignorere eller have modvilje på denne forbundenhed er grundlæggende at prøve at benægte, Det der Er.

Det betyder ikke bogstaveligt at vores liv og eksistens afhænger af andre, men at alles liv og eksistens og alting i dem, opstår som følge af en udveksling med ting uden for dem selv: den føde de spiser, deres omgivelser, omstændighederne og den historiske kontekst de lever i. Det er et kæmpe netværk af levende væsner, vi er alle er forbundet uden nogen indsats fra vores side. At gøre sig bevidst om den sammenhæng giver os åbenhed og rum til vi kan have et positivt og meningsfyldt forhold til andre. Hver af os har et valg; at beslutte hvad vil vi bruge denne forbundne virkelighed til.

Sanga, betyder i en vis forstand at være villig til at lukke andre mennesker ind, at lade dem have betydning. For at gøre det må vi være villige til også at være en del af andres liv. Først når vi overhovedet kan overveje det som en mulighed, er der en åbning for at gøre fremskridt mod frihed. Derefter kommer gevinsterne næsten med det samme.

Vi har alle gennem vores opvækst og erfaringer med livet, haft oplevelser der har fået os til at tvivle på vores ”indre stemme" eller værdien og visdommen i at lade den komme til udtryk. Den, deraf følgende, usikkerhed bidrog meget til den lidelse vi oplevede i addictionen og fortsætter med at gøre det svært for os, at involvere os fuldt i vores egen bedring. Vores møder er tænkt som et sted vi kan føle os trygge og godt tilpas, og ægte udtrykke vores virkelige følelser og oplevelser. Men mange af os kæmper stadig meget, måske på grund af tidligere oplevelser i sociale sammenhænge eller på Recovery møder. Vi kæmper med bare at forstå vores egne følelser og med at bedømme vores egne oplevelser.

I Sangaen får vi mulighed for at udforske hvordan vi kan finde og ægte udtrykke vores indre stemme, vi lærer at værdsætte vores stemme og sikre at den bliver hørt. Din Recovery Sanga kan være stedet der hjælper og opmuntrer disse mange stemmer.

I den buddhistiske tradition, er det ikke bare at vi ikke behøver at gøre dette arbejde alene, det er absolut nødvendigt at få og give støtte på vejen til opvågnen. I en kendt historie om Buddha, kom hans fætter og medhjælp Ananda, med en bemærkning om ” at det halve af et åndeligt liv er at have beundringsværdige mennesker som venner, som godt selskab og som kollegaer” Buddha svarede at han var uenig ” at have beundringsværdige mennesker som venner, godt selskab og kollegaer er faktisk hele det åndelige liv"

Når vi mødes for at tale ærligt om os selv og hvad der skete i vores liv, kan der ske stærke ting. Når vi ser mennesker forpligte sig til at være dem de virkeligt er, med al deres ufuldkommenhed i deres ønske om at blive fri, begynder vores hjerter naturligt at åbne sig, deres ærlighed giver plads til vores ærlighed. I deres sårbarhed giver vores Vise Venner os frihed til selv at være sårbare, til at fortælle vores sandhed. På denne måde bliver vores Sanga et sted hvor vi får støtte, får mod til at blive på vejen også når der er udfordringer og der ikke sker fremskridt. Vores vise venner fortæller os uden ord at hvis vi fortsætter så vil de også.

Og ofte gør det hele forskellen.

 

At arbejde med andre

I starten af Recovery er det svært, hvis ikke umuligt, for mange af os at spørge om hjælp. Men hvor svært det end kan være, ved vi at netop det har reddet vores liv, og med øvelse bliver det nemmere.

Men at bede om hjælp er ikke kun vigtigt for bringe os hurtigere frem ad på vejen, nogle gange gør det måske slet ikke det! Selv med en masse støtte og hjælp kan der stadig være forhindringer på vejen. Nogle gange kræver vi måske mere af verden, og os selv, end der er til rådighed lige nu. Men selv om, at spørge om hjælp, ikke altid giver os hvad vi ønsker, vil det altid hjælpe til at bringe os videre. Når vi øver os i at modtage hjælp fra folk der tilbyder den, bliver vi en lille smule mere åbne, ikke helt så fastlåste. Det er beslutningen om at række ud mod andre, mere end svaret vi modtager, der giver os det vi har brug for til at komme videre.

Men uanset er det stadig en svær udfordring for os. Vi har gjort mange ting gennem vores aktive addiction som vi ikke er stolte af. Nogle af de valg vi tog i fortiden, har haft langt rækkende konsekvenser der stadig påvirker vores liv selvom vi er i Recovery. Vi har måske båret en facade af ”styr på tingene" eller ”frygtløshed” eller ”forfulgt uskyldighed" og frygten for hvad der sker hvis den maske falder, afholder os fra at række ud efter hjælp. Vi er nogle gange bange for at miste folk vi har i vores liv, hvis vi beder om hjælp angående finansielle problemer, straffesager eller den slags svære emner. Vi er bange for de ikke vil acceptere og respektere os når først masken er væk, vores frygt er at vi vil blive afsløret som tabere, grundlæggende ubrugelige mennesker. Vi kan endda frygte at der intet er bag ved masken, at vi simpelthen er tomme.

Vi praktiserer medfølelse med alle levende væsner, inklusive os selv, for at finde sandheden bag ved frygten; At der er et kærligt hjerte i os alle, der kan elskes. Vi kommer til at forstå, at folk omkring os lider mere ved at se os kæmpe alene, end de ville hvis vi lukkede dem ind. Og selvfølgelig, ved at holde folk på afstand og nægte dem at tage del i vores kampe, frembringer vi den distance og ensomhed vi prøver på at overvinde. Så hvis vi ser helt nøgternt på den lidelse vi skaber for os selv og for dem der er tættest på os, er det ikke egoistisk at bede om hjælp, tværtimod, vi gør os selv og vores nærmeste en stor tjeneste med den medfølende handling.

De der selv har levet med smerten ved addiction og isolation forstår vores frygt og skam bedre end vi tror. Når vi lytter til møderne og deler vores oplevelser begynder vi at forstå at vi ikke er specielt ubrugelige eller tabere. Det er tit nemmere at bede om hjælp fra andre, end de der er tættest på dig. Ud over folk i din Sanga, kan der være rådgivere og andre professionelle i dit lokalområde, der kan være til nytte når du har brug for erfarne personer som kan bidrage med en højere grad af objektivitet. (Nogle klinikker eller universiteter kan endda tilbyde lokal vejledning med gradvis betaling, så du behøver ikke afskrive denne mulighed på forhånd på grund af økonomi) hvis du får lavet en aftale med sådanne, skal du vide at nervøsitet og modvilje er fuldstændig normalt før og bør ikke være en grund til at aflyse mødet.

Selvfølgelig ved vi godt med vores hoved, at problemer bliver nemmere at ordne når man får hjælp, men følelsen af frygt er der stadigvæk. Igen er det her beslutningen om at give det en chance, der er mere betydningsfuld, end hvad der præcis kommer ud af mødet. Vi lærer også ved at lukke mennesker ind og blive en smule mere sårbare, at det ikke er så farligt som vi gik og troede. Det kan endda være vi ender med at finde det mindre afskrækkende end tanken om at skulle gå og tumle med problemerne helt alene.

Når vi gør det til en leveregel at bede om hjælp, vil vi ofte opdage at det generelt øger både antallet og kvaliteten af vores bekendtskaber. Selv hvis du ikke bliver bedste venner med folk fra din Sanga uden for møderne, vil du opdage at du er blevet bedre til, i al almindelighed, at komme i meningsfuld kontakt med andre mennesker, det kunne være noget helt nyt i dit liv. Også hvis du søger hjælp fra en præst, en terapeut eller en anden professionel, læg mærke til hvordan det, at du åbner op for en anden person, påvirker hvor meget du stoler på dem. Kommer der mere respekt og føler du dig mere sikker i takt med at du lærer at være mere åben? Den tryghed og tillid vil komme dig til gavn i forhold til alle du omgås. Læg mærke til de forandringer der sker, og giv dig selv kredit for at have taget nogle vanskelige skridt.

Det er en ret almindelig frygt, at hvis man taler om sine vanskeligheder med folk vil de se ned på en, være trætte af at man belemrer dem med sine problemer, eller endda blive kede af det. Og selv om vi må indrømme at noget sådan kan ske ind i mellem, er det helt sikkert at forblive isoleret udgør en langt større risiko for dig selv og for andre.

Generelt er der meget sandhed i ordsproget om at byrder er lettere når man deler dem. Vi har vel alle mærket hvilken lettelse det er, når man endelig får sat ord på en bekymring man har båret rundt på længe. Og for hver gang man oplever den lettelse, bliver det nemmere at spørge om hjælp.

Sandheden for mange af os er jo, at når vi først ankommer til Recovery, har vi ikke direkte adgang til vores indre visdom. Mange af os har måttet tage beslutninger baseret på frygt og med ”det for hånden værende søms princip" som guide i vores liv. Det tager tid at løfte slørene, at grave sig igennem lagene, at bryde de vaner der skal til for at begynde at tænke klart igen. For mange af os tager det tid bare at begynde at stole på os selv igen. Men vi kan kikke omkring i vores Sanga, i vores fællesskab af Vise Venner der følger vejen, og få vejledning og visdom. Når vi ikke ved hvad vi skal gøre, når vi mister troen på at vi kan klare den gennem denne Trang, når vi er tabt i besættelse og ikke kan finde hoved eller hale i noget, når hele verden vender på hoved, når vi er ved at gå ud af vores gode skin af irritation, når vi ikke aner hvad det næste kloge træk er – så er det, du skal række ud efter din Sanga og spørge efter hjælp. Fordi, de har gået igennem det de har. Og fordi de har klaret det over til den anden side. Kan de vise os hvordan.

 

 

Vise Venner og Mentorer

Mange – hvis ikke alle – recovery møder har hovedvægt på fælles meditation, læsning af litteratur, eller undersøgelse af specielle emner og så på at dele. Der er ingen betingelser knyttet til deltagelse andet end respektfuld nysgerrighed at komme til møde er den bedste mulighed for nykommeren til at lære om programmet. Nogle gange ønsker de der har besluttet sig til at følge programmet mere støtte på vejen. Det er her begrebet om ”Vise Venner” eller ”Mentorer” kommer ind.

Buddha talte om fire slags venner: hjælpsomme venner, den slags venner der holder ud i tykt og tyndt, medfølende venner og mentorer. En Vis Ven støtter os ved sit eksempel, sin venlighed og sin medfølelse. Det kan være hvem som helst i Sangaen vi stoler på som vejleder, som støtte, som ven eller bare som en medrejsende på vejen. Denne relation kan tage mange former, men den skal tage udgangspunkt i ærlighed, medfølelse, sunde grænser, og en fælles intention om at støtte hinandens bedring.

Det er en god hjælp for nogle af os at arbejde med en Mentor, især for nykommeren: En Vis Ven der har fulgt programmet et stykke tid kan give vejledning, kan man bede om hjælp når der er svære tider, og kan hjælpe med at holde dig fast på dine løfter til dig selv. Det er ikke en officiel titel: der er ingen eksamen eller udnævnelse for at blive Mentor. De er bare medlemmer af fællesskabet der frivilligt deler deres rejse gennem De Fire Ædle Sandheder og Den Ottefoldige vej. Alle vælger selv om de vil sammenarbejde med en anden på deres vej, stadig med den klare forståelse at de i sidste ende selv må gøre arbejdet i egen Recovery. Tydelig kommunikation om forventninger – fra begge parter – er vigtig. Der er ingen faste regler, men hvis du bliver bedt om at hjælpe en anden på denne måde, er det en god idé at du har støtte fra nogen der har prøvet det før. Det bliver også stærkt anbefalet at du forpligter dig til ”De Fem Forskrifter" i det mindste angående forhold der handler om mentor støtte.

 

Mange medlemmer danner studiegrupper og praksisgrupper som tilføjelse til almindelige møder, for at kunne give og modtage hjælp fra de Vise Venner på deres Recovery vej. Nogle kalder disse grupper for Kalyana Mitta der er Pali ordet for, Vise eller Beundringsværdige Venner, nogle kalder dem Dharma venner. Uanset navnet, samles folk i mindre grupper for at udforske særlige detaljer, måske at praktisere længere perioder af meditation, studere Buddhistiske tekster eller for at lytte til optagelser af Dharma undervisning. Der er ikke en rigtig måde at organisere denne slags grupper på, og ikke noget specielle krav for at starte en. Du må prøve dig frem eller se på andre etablerede grupper for inspiration.

Der er også dannet grupper for at støtte hinanden i at skrive undersøgelser/opgørelser over hvordan deres addictive adfærd har ført til lidelse. Det er en stærk øvelse i selv-udforskning og frigørelse, ligesom de fleste ting i vores program er der ikke en rigtig måde at gøre det på. Nogle går til det som trin arbejde i et tolv trins program, og nogen gør ikke. Formålet med det er ikke at dyrke skammen, eller at blive hængende i gamle traumer, men vende sig imod den smerte og forvirring vi er flygtet fra og lære at møde den med venlighed, tilgivelse og medfølelse. Du kan måske at bruge afsnittet ” Spørgsmål til overvejelse" i denne bog som et sted at starte din udforskning. Der er også en række andre spørgeskemaer til rådighed.

Hvis du har brug for hjælp, så vid, at du er en del af et større fællesskab af Vise Venner; Sangaen af mennesker der bruger Buddhisme i Recovery. Det anbefales kraftigt at mindst en person i hver gruppe, har nogen i det større fællesskab, de kan tjekke ind hos angående bedste metoder og sikkerhed. Især når vi arbejder med nogle af de vanskelige aspekter af vores fortid, vil opretholdelse af en sikker ramme, kræve visdom og tålmodighed fra alle medlemmer.

Det vi må huske på, til alle tider, i grupper som i alle dele af vores liv, er hvis vi er i tvivl kan vi altid være til stede i nuet, og vi kan være venlige.

 

Service og gavmildhed

De forskellige Buddhistiske skole har en anelse forskellige lister over hvilke kvaliteter der leder en person til Oplysning. Men først på alle listerne står Dana, eller gavmildhed. Vi tænker ofte at gavmildhed har noget med penge at gøre, og mange grupper bruger ordet Dana for at beskrive den donation medlemmerne giver som hjælp til mødet. Men i den Buddhistiske tradition er Dana enhver form for støtte – ikke kun penge men også mad, din tid eller din tilstedeværelse – givet uden at forvente noget til gengæld. Du kender måske allerede den store vægt mange Recovery programmer lægger på service, hvilket passer fuldstændig med Buddhas tusinde årige gamle lære. Gavnen af praksissen Gavmildhed har været central for mange religioner og filosofier gennem århundreder.

 

Gavmildhed med vores tid, energi og tilstedeværelse er ikke kun til glæde for andre på vejen. Ved at træne i at blive mere generøs, løsnes det greb af grådighed og tilknytning, der har forsaget så meget af vores egen lidelse. Fra første gang vi putter penge i hatten eller byder en nykommere velkommen efter et møde, mærker vi den gode følelse, der er glæden ved at være generøs uden at forvente noget til gengæld. Gennem vores meditation praksis lærer vi ved direkte erfaring, hvordan vores krop og vores penge er forgængelige, denne forståelse gør os mere villige til at gøre noget godt med dem mens vi stadig har dem. Når vi deler på et møde, eller når vi mediterer sammen med andre og i stilhed giver vores støtte og opmuntring, er det et udtryk for venlighed der støtter både os selv og vores Sanga

.

Mange af os har trænet i årevis med at være påpasselige med om vi bliver ”udnyttet" eller ”snydt". Det har helt sikkert været berettiget i nogle tilfælde, der vil altid være situationer hvor det er nødvendigt at sætte klare grænser. Men som vores praksis når dybere, vil vi være i stand til at sætte de grænser, med en attitude af overskud og medfølelse. I de Buddhistiske belæringer er gavmildhed ikke et påbud, eller et ”du skal” der er ikke nogen urealistisk standard du må måle dig selv efter, hvor man aldrig gør det godt nok. Det er i stedet en beskrivelse af det åbne og kærlige hjerte, som altid har været i os, men som har været skjult så længe at vi næsten selv havde glemt det. Praksissen hjælper os til at genfinde vores oprindelige natur.

 

Mens vi øver i at blive stadig mere generøse til møder og i vores hverdagsliv, lærer vi at stole på vores iboende venlighed, og vi opbygger tillid til at vi kan give af os selv til andre og stadig være sikre. Vi fortsætter med at afprøve, hvad vi tror er vores grænser, og vokser i selvværd, selvrespekt og velbefindende, når vi ser disse grænser for hvad de er: defensive strategier der måske engang var nødvendige, men som er stivnet til en vane-skabt spændetrøje. Vores stemme af tilknytning siger måske ”Jeg vil ikke putte mine hårdtjente penge i den hat" eller ”måske vil jeg tage den servicepost, men så skal folk også vise noget taknemlighed". Når vi praktiserer gavmildhed, bliver vi klar over hvordan den frygt lyser ud af os, hvordan den har gjort os til små mennesker. Vi begynder at forstå at denne praksis handler om at skabe mere rum i vores hjerte og i vores sind. Når vi opdager de begrænsninger vi laver for os selv, og begynder at overskride dem, vokser vores hjerte/sind endnu mere, bliver endnu mere rummelige og i balance. Det giver en dybere følelse af glæde og selvrespekt og giver vores praksis mere styrke og fleksibilitet, til at se på omstændighederne i vores liv og vores Recovery.

 

Vi kan sagtens se fordelene ved sådan en praksis, når vi tænker på modsætningen til denne åbenhed, på de tider hvor vores hjerter og sind var lukkede som et beskyttelsesrum. Vi følte os kantede og urolige, typisk var vi ikke specielt glade for os selv. Når man har det sådan, har man meget få indre resurser at trække på i ubehagelige eller stressede situationer. Tit gik vi helt i spåner over små bagateller. Svære eller smertelige hændelser overvældede os fuldstændig, med det resultat at vi valgte den midlertidige lettelse vi kunne finde i stoffer eller addictiv adfærd.

Efterhånden som vi bliver mere fortrolige med et gavmildt åbent hjerte, des mere vil vi opleve balance og fred i vores sind. Når noget ubehageligt sker, bliver vi ikke lige så urolige, vi ved at det ikke vil overvælde og knuse os. Vi har et sted vi kan søge tilflugt i, som vi kan stole mere og mere på når der kommer ubehagelige oplevelser. Og når vi har behagelige oplevelser, behøver vi ikke desperat klynge os til dem, for vi behøver dem egentligt ikke for at have det godt med os selv.

 

Vi praktiserer også gavmildhed ved at gøre service for andre, ved at række ud til alle levende væsner med healing og glæde, og prøve, det bedste vi kan at reducere lidelsen i verden.

 

Det vi lærer når vi fortsat arbejder med gavmildhed, er at den indre øvelse, i at genkende tomheden i vores tilknytning til ting og opbygge modstandskraft mod den, er den samme som den ydre øvelse i at give og yde service.

 

 

Recovery er mulig

0På siderne i denne bog er der en vej, et sæt principper og praksisser der kan føre til ophør af lidelse, og hjælpe os på den anden side af al den skade vi påført os selv i vore addiction. Vejen er baseret på at opnå og vedligeholde mindfulness angående vores følelser, vores krop, vores sind og vores oplevelser. Under denne rejse er vi kommet til at acceptere, at vi er ansvarlige for egne handlinger, og at ethvert valg har konsekvenser. Hvis vi handler ubehjælpsomt eller uden omtanke vil resultatet (karma) være ubehag, lidelse, i form af følelser, tanker eller oplevelser, og vi kan forsage skade på andre. Vi starter med forståelsen af at enhver tanke, følelse og oplevelse blot er forbigående (forgængelighed) at den vil gå over hvis vi tillader det. At stole på denne forståelse vil kunne give os styrke i situationer med Trang eller smerte. Vi begynder at indse at selv de mest svære, traumatiske smertelige hændelser i vores fortid, ikke bestemmer hvem vi er i dag, ligesom de ikke bestemmer vores muligheder i fremtiden. Det er vores valg og handlinger, nu, der bestemmer hvem vi er.

 

Samtidig kan vi begynde at blive opmærksomme på vores oplevelser, og overveje dem, uden at fastlåse vores rolle i oplevelsen eller den indre historie vi fortæller os selv om den (uselvisk). Vi begynder at indse at vi aldrig vil kunne tilfredsstille alle vore ønsker og vores Trang. Vi forstår at forestilling om at kunne dette, ender som en kamp mod forgængelighed, mod sygdom og aldring, mod ikke få det vi ønsker eller miste det vi har, mod ikke føle os elsket af dem vi begærer eller at føle os afvist af dem hvis omsorg vi mest ønsker. Nogle gange må vi håndtere mennesker og situationer der er ubehagelige eller smertefulde (livets grundlæggende utilfredsstillende vilkår).

 

Med en klar forståelse af disse livsvilkår, kan vi begynde at vælge mere passende handlinger og svar på vores udfordringer. Det er gennem de valg, vi finder frihed fra lidelse. Når vi med fuld opmærksomhed undersøger ethvert valg, selv de mindste handlinger, kan vi begynde at blive opmærksomme på vores bagved liggende motivation i alt vi gør. Vi kan begynde at spørge ”er denne handling gavnlig eller ikke? Er den rigtig i situationen eller ikke?” Når som helst vi er på dybt vand eller forvirret, kan vi bruge redskaberne vi har lært i meditation, til at bringe os tilbage til her og nu, bringe vores opmærksomhed på hvad der foregår lige nu, og hvad det betyder for os lige nu, og vi kan tale med vores Sanga – Vores Vise Venner – for at få flere vinkler og medfølende støtte.

 

Hvad er det så vi får ud af at praktisere forståelse, etisk opførsel og mindfulness?

Vi bliver bedt om at sidde ukomfortabelt og at møde det uden frygt og modstand, og ved at det er forgængeligt. Vi lærer at Dukkha (lidelse) er en del af det menneskelige vilkår, og at forsøg på at undgå eller benægte det fører til endnu mere ulykke og lidelse. Vi lærer at vi aldrig vil kunne opfylde vores ønsker gennem sanselige oplevelser, ved at jagte glæde og prøve at holde fast i den. At enhver behagelig sanse oplevelse vil ende, og jo mere vi prøver at holde fast i den, jo mere forvandler vi ønsker til behov og Trang, og des mere lidelse vil det medføre. Vi er opmærksomme på at utilfredshed og ulykkelighed har en årsag. Ved at søge årsagen til utilfredshed og ulykkelighed tilbage til sit udgangspunkt kan vi opløse den i sindet.

 

Vi følger den Ottefoldige Vej der giver os muligheden for at udvikle vores forståelse. Den forklarer os de karmiske fordele ved medfølelse, kærlig-venlighed, værdsættende glæde og ligevægt. Vi lærer den stille glæde ved et etisk og opmærksomt liv.

Det vi opnår, er hvad Buddhister kalder Sukha, eller sand glæde. Det er ikke den forbigående nydelse der kommer af at være høj eller andre midlertidige sanse oplevelser, men fra den indre fred og tilfredshed der kommer af at leve et balancerede liv i fuld opmærksomhed. Det er det modsatte af det utilfredsstillende og lidelsesfulde Dukkha. Sukha er frihed fra had, grådighed og usikkerhed. Det er en tilgang til livet baseret på åbenhed at være i stand til at sidde med, og bevæge sig gennem følelser af ubehag, utilfredshed og modvilje. Mange af os flygtede fra Dukkha, bekæmpede den gennem lang tid, men det er først da vi stoppede med at flygte, at vi var i stand til at finde indgangen til ægte lykke. Vi kan praktisere efter en formel som:

 

 

Jeg er her.

Det er sådan her, det er lige nu.

Dette er et tidspunkt hvor jeg lider.

Må jeg give mig selv den omsorg jeg har brug for lige nu.

Må jeg accepter dette nu, uden at kæmpe, uden at give op.

 

 

Vi begyndte med at lære, at mindfulness kræver undersøgelse af vores valg og uovervejede handlinger, både vores tidligere og vores nuværende. Og at tage en beslutning om at handle med mere visdom i fremtiden. Frem for at blive tynget ned af skyld og skam fra vores fortid, bruger vi undersøgelsen som en hjælp til at træffe bedre valg her og nu. Når vi ligger vores energi i åndelig opvågning og Recovery, lærer vi at se på vores fortid og nutid med visdom i stedet for med Trang eller modvilje. Vi vil opleve fornyet styrke og tillid til vores evne, og vores ret til, Recovery.

 

Efterhånden som vi får en klarere forståelse, af hvordan ting fungerer i vores liv, af de valg vi tager, og konsekvenserne af de valg, opstår muligheden for at udvikle os selv gennem redskaber som Gavmildhed, Kærlig Omsorg, Tilgivelse og Ligevægt. Disse er kernen i Buddhistisk praksis og i vores Recovery. Vi lærer at give uden forbehold, fordi vi forstår at klynge sig til ”mit”, er baseret på illusionen om at lykke er afhængig af hvad vi ejer eller kontrollerer. Vi lærer Kærlig Omsorg overfor alle levende væsner i denne verden, uanset om vi kender dem eller ej. Fordi vi forstår at lykke ikke kan reserveres for os selv, men hviler i forbundenheden med alle andre mennesker og dermed alles lykke. Recovery forvandler hvordan vi ser os selv. Vi kan være de medfølende, gavmilde og kloge venner, hvis rolige stemme og vedholdende støtte kan være en hjælp for andre til at forstå deres egne kampe og finde deres egen vej til bedring.

 

Der er ikke en nem løsning, ikke en enkel opskrift, eller en metode der vil slutte al lidelse. Det er en vej sammensat af forskellige øvelser der vil hjælpe os til at håndtere lidelse og reagere klogt i vores eget liv. Vi kan ikke undslippe eller gemme os for lidelse, men vi kan begynde stille og roligt at finde vores vej fremad: til en vej med mindre lidelse, mindre trang, mindre modstand, mindre ødelæggelse og mindre skam. Det er en vej der ikke har et endemål, den kræver en indsats og opmærksomhed. Men vi skal ikke gøre det alene.

 

Recovery er en livslang proces med at genfinde vores sande natur, en vej til at finde en vedvarende bæredygtig form for lykke. I Recovery kan vi endelig finde den sindsro vi søgte efter gennem vores addiction. Vi kan bryde ud af vores isolation og finde et fællesskab af Vise Venner der vil støtte os på vores vej. Vi kan endelig skabe et hjem for os selv, inden i os selv, og vi kan hjælpe andre med at gøre det samme. En gave vi kan give til os selv, til hinanden, til verden, som er skabt af mod, af forståelse, af medfølelse og af klarsyn. Vi vil alle vokse på forskellige måde og i forskelligt tempo. Men det vigtigste budskab med denne bog er at rejsen i bedring kan starte lige nu, for dig, og for enhver af os

Må du finde din vej til bedring.

 

Må du stole på dit eget potentiale for åndelig opvågnen.

 

 

Meditationer

Al meditation består af en kombination af både Opmærksomhed og Koncentration. Opmærksomhed er det modtagende element i observation af sindet og bemærke tanker og sanseindtryk. Koncentration er det aktive energi i at vælge hvad der skal fokuseres på, om det er den blide tilbagevenden til åndedrættet eller træning af sindet gennem gentagelse af replikker eller Mantraer.

 

Buddha underviste i fire former for meditation; Siddende, stående, liggende eller gående. Du kan bruge en hvilken som helst position der passer dig, men vær klar over at når du mediterer i en gruppe bør du bevæge dig på en måde der forstyrrer andre mindst muligt. Der er mange former for meditation du kan udforske uden for møderne, så som Mindfulness Meditation, Single-Pointet Meditation, Guidet Meditation, Kontemplations Meditation og Meditation i bevægelse som Gående, Yoga, Tai Chi, eller Qi Gong.

 

Meditation kan vække stærke følelser til live, det vil især ske i den første tid af Bedringen hvor trauma historier eller psykiske problemer viser sig. Stille siddende meditation er ikke nødvendigvis den rette praksis for alle, hele tiden. Hvis du føler dig fanget af overvældende følelser kan du ”træde på bremsen” under praksis på et par måder: ved at åbne dine øjne; ved at tage et par dybe langsomme åndedræt; ved at placere din hånd over hjertet eller maven; at fokusere opmærksomheden på et beroligende objekt; eller visualisere et positivt sted, aktivitet eller minde. Husk at være venlig og blid med dig selv. Det er altid helt i orden at passe på dig selv under meditation.

 

Der er mange forskellige traditioner i Buddhisme med mange forskellige typer af meditation. Her, tilbyder vi en grundlæggende skabelon som du kan bygge videre på med nogle af de forslåede muligheder. Meditation er en personlig praksis, som vi opfordrer dig til at udforske i en ånd af åbenhed og nysgerrighed. Må du finde tilflugt og visdom i din praksis.

 

 

Basis meditation

Du kan bruge nedenstående tekst som vejledning for dig selv eller andre i meditation. Den begynder med opmærksomhed på åndedræt, der kan være en selvstændig praksis som den er.

Der er flere valgfrie tilføjelser du også kan bruge til praksis: Opmærksomhed på Lyd, Opmærksomhed på Feeling Tone, Opmærksomhed på Kroppens signaler, eller Opmærksomhed på Sindets Processer. Læs meditationsteksten indtil du kommer til 🔆 symbolet; derefter fortsæt med den tilføjelse du har valgt.

 

 

Opmærksomhed på åndedræt

Sæt dig i en behagelig, men opret position, der tillader din ryg at være lige, uden at være fastlåst eller stiv. Det skal føles som om hovedet balancerer på dine skuldre, lad musklerne i ansigt og kæbe slappe af, sid med arme og hænder hvilende i en afslappet position.

 

Læg mærke til hvad der sker i din opmærksomhed, lige her lige nu, uden at styre den.

Som du sidder her, begynd at ligge mærke til følelsen af dit åndedræt.

Prøv et øjeblik at lægge mærke til hvordan din mave bevæger sig med hver indånding og hver udånding, lig mærke til bevægelsen af luften gennem dine næsebor, den stille bevægelse af din brystkasse og skuldre.

 

Find det sted hvor du kan mærke dit åndedræt tydeligst, om det er i maven, i brystkassen eller skuldre, eller om det er bevægelsen af luft gennem næseborene. Prøv af blive opmærksom på hele rækken af bevægelser i en indånding og en udånding, bemærk hvordan hvert element i bevægelsen er forskellig fra hinanden.

 

(Pause)

 

Du vil opdage at din opmærksomhed flytter sig væk fra åndedrættet fra tid til anden. Det er helt normalt under meditation at tankerne vandrer til fantasier, minder, bekymringer eller til planer du har. Når du opdager at tankerne er vandret, prøv at bringe dem tilbage med venlighed. Du skal ikke gøre noget ved det vandrende sind. Der er ikke noget der skal rettes. I stedet for at prøve at tvinge sindet til at fastholde opmærksomheden på åndedrættet, prøv at blive nysgerrig på alle fornemmelserne i hvordan det er at ånde lige nu, i den undersøgelse vil opmærksomheden naturligt blive draget tilbage på den fysiske oplevelse af åndedrættet som det bevæger sig gennem kroppen.

 

Vær på vagt, vær afslappet, og frem for alt, medfølende, med dit sind, mens du vedholdende er opmærksom på hvor dine tanker bevæger sig hen. Hver gang du bliver opmærksom på at tankerne er blevet afledt, er vandret, flyt blidt din opmærksomhed tilbage til oplevelsen af åndedrættet.

 

(Pause)

 

Bemærk om du kommer til at prøve at styre dit åndedræt. Lad din opmærksomhed have en let og afslappet kvalitet, bare simpelt hent at observere og bemærke hvad der sker i sindet. Du behøver ikke kontrollere længen, dybden, tempoet eller afstanden mellem hvert åndedræt. Bare vær her nu

 

(Pause)

 

🔆

 

Mens denne meditation nærmer sig sin afslutning, bemærk at du bevidst har brugt din tid på at følge din opmærksomhed i nuet, at du har trænet din evne til at være åben for den livlighed, den foranderlighed, den livskraft der eksisterer i nuet, du har trænet dine evner til at være nysgerrig og åben om hvad der dukker op i sindet uden at dømme.

Når du er klar til det, åben dine øjne og bring blidt din opmærksomhed tilbage til rummet her.

 

 

Opmærksomhed på Lyd

🔆

Måske har du lagt mærke til lyde, der kommer fra rummet du er i, eller udefra, lyden af trafik, lyde af andre mennesker i andre rum, eller fra noget helt andet. Hvis din opmærksomhed bliver fanget af lyden, så vær bare opmærksom på den. Bliv ved lyden, mærk dig kvaliteten dens vibrations, dens tone, dens højde, dens intensitet – læg mærke til sindets lyst til at komme et navn på lyden: Trafik, stemmer, musik osv. Prøv at opleve lyden uden det navn vi plejer at give den. Prøv at opleve den som vibration i trommehinden, som kun lyd.

Når du har mærket lyden, så giv slip på den igen, og bring din opmærksomhed tilbage på åndedrættet. Lad dit åndedræt være anker for dine tanker. Hver gang tankerne er på vej væk, kan du blidt vende dem tilbage til åndedrættet, uden bebrejdelse

 

 

Opmærksomhed på Feeling Tone

🔆

Bemærk din lyst til at have en mening om ting – om at kunne lide nogle ting lige nu, om ikke at kunne lide noget andet, eller nogle gange være neutral. Denne lyst kan også være mål for opmærksomheden. Vi kan øve i at bemærke at der er en mening eller en fornemmelse af hvordan ting er lige nu.

Når du bemærker oplevelsen af at kunne lide noget eller at nyde noget, kan du bemærke for dig selv ” sådan er mit sind når jeg kan lide" eller sige ”hej tilknytning". Når du mærker fornemmelsen af ikke at kunne lide noget, så ved du ” sådan er mit sind når jeg ikke kan lide" eller ”hej aversion" eller ”sådan her er det at ville have ting skal være anderledes end de er". Vi kan lære at være opmærksomme på behagelige og ubehagelige fornemmelser om tanker og oplevelser, uden at dømme, og uden at skulle ændre på noget.

 

Mens du bemærker det sker, så bare bring din opmærksomhed tilbage til den fysiske oplevelse at trække vejret, hvor som helst du mærker det bedst, bare følg med åndedrættet ind og ud, den ene gang efter den anden.

 

 

Opmærksomhed på kroppens sansninger

🔆

Du vil måske bemærke din opmærksomhed flytter sig til kroppens sansninger – måske mærker du kulde eller varme, eller du mærker vægten af din krop mod sædet på stolen eller puden, måske noget smerte, eller noget ubehag eller en spænding. Som du bliver bevidst om en sanse oplevelse, bemærk hvor præcis den er i kroppen. Prøv at opleve den i alle detaljer, hvordan er din oplevelse i dette øjeblik med præcis denne fysiske sanse oplevelse, af vægt, af dunken, af varme, af træk eller af stikken, oplev den uden at have en mening om den eller give den et navn.

 

Læg mærke til at det er muligt at blive med oplevelsen lidt længere, når den bliver oplevet som ren og skær sanselig oplevelse, uden at kalde den god eller dårlig, behagelig eller ubehagelig. Kan du blive med oplevelsen uden at skulle reagere på den? Bare i dette øjeblik, prøv at finde ud af det: Hvor stor er den? Har oplevelsen en overflade eller vægt? Hvordan føles den? Forandrer den sig over tid?

 

Hvis det fysiske ubehag føles så stærkt at det er svært at holde opmærksomheden på åndedrættet, vent et øjeblik inden du giver efter for impulsen til at bevæge dig. Bring fuld opmærksomhed til fornemmelsen, og når du er fuld bevidst om hvor den er og forstår dit ønske om at bevæge dig for at afhjælpe ubehaget, så flyt dig med fuld opmærksomhed på din bevægelse.

 

Opmærksomhed på bevægelserne i sindet

🔆

Når du mediterer så læg mærke til hvor sindet bevæger sig hen, hvilke tanker opstår: er der noget du kan lide, eller ikke lide, er det tanker eller sansninger: hører du lyd, eller føler du dig fredfyldt, ked af det, glæde, irritation, eller forventning. Bare noter dig disse indtryk i deres rå form, og lad så opmærksomheden vende tilbage til fornemmelsen af åndedrættets bevægelse.

 

Hvis dit sind er vandret afsted med en fantasi, med tanker, fordømmelser, bekymring, sansning, eller lyd, så bare noter på en venlig måde at det er sket, og kom tilbage til åndedrættet. Forstå at opmærksomhed på afledningen er vigtig for denne øvelse, både bevægelsen væk fra åndedrættet og tilbage igen.

 

Læg mærke til hvordan en tanke fører til den næste, og så en mere. I de øjeblikke hvor du forsvinder i en tankerække og din opmærksomhed flytter sig, se om det er muligt at finde nøjagtigt det øjeblik hvor opmærksomheden skifter, når du opdager at dit sind er vandret. Det er et øjeblik af mindfulness. Du kan rose dig selv for at opdage at dine tanker har flyttet sig, og så bring stille og roligt din opmærksomhed tilbage på åndedrættet med venlighed og uden at fordømme

 

 

Meditation på ligevægt

Sæt dig i en behagelig men opret position, tillad stille dine øjne at lukke, vær opmærksom på kroppen, mærk efter om du kan lave nogle små ændringer i kropsstillingen der gør det nemmere at blive siddende i samme stilling gennem hele meditationen. Hvil hænderne afslappet på dine ben eller i dit skød.

 

Vi starter med nogle få minutters praksis af koncentration, for at få sindet til at falde til ro og være til stede her og nu. Lad din vejrtrækning være naturlig, læg mærke til hvor i din krop du bedst mærker åndedrættet. Det kan være maven du mærker løfte og sænke sig i vejrtrækningen. Det kan være i brystkassen du mærker udvidelsen og sammentrækningen mens du ånder ind og ånder ud. Måske er det i næseborene, hvor du kan mærke den svage berøring af luften der bevæger sig ind og den lidt varmere udånding.

Træk vejret ind, bring stille opmærksomheden til åndedrættet. Ånd ud, vær opmærksom på luften der forlader kroppen.

 

(Pause)

 

Du vil opleve at sindet vandrer. Det er en mulighed for at udvikle mindfulness og koncentration. Hver gang vi opdager at sindet er vandret, styrker vi vore evne til være bevidst om oplevelsen af her og nu. Hver gang vi bringer opmærksomheden tilbage til åndedrættet, styrker vi vores evne til koncentration. Brug det som en mulighed snarere end et problem at sindet vandrer.

 

(Pause)

 

I ligevægt øvelsen arbejder vi med at frembringe et sind der forbliver balanceret og afslappet uanset omgivelserne. Ligevægt lærer os at forstå at vores glæde og lidelse ikke er skabt af vores oplevelser og livsbetingelser, men i måden vi reagerer på dem.

Vi vil begynde vores ligevægt øvelse med at gentage de følgende sætninger for os selv:

Jeg er ansvarlig for mine egne handlinger"

Jeg er ansvarlig for den energi og opmærksomhed jeg giver mine tanker, følelser, og oplevelser"

Må jeg finde en sand kilde til glæde"

Må jeg finde fred præcis hvor jeg er"

 

(To til tre minutters stilhed)

 

Bring nu en person frem i dine tanker der har hjulpet dig eller været særlig venlig mod dig. Det kan være en du elsker, en ven, en lærer, eller en mentor. Når denne person fremtræder for dit sind, så opdyrk dit naturlige ønske om at se denne person glad og fri for lidelse, tilfreds med sit liv.

 

Øvelsen er at anerkende at selvom vi sender denne person medfølelse, kan vi ikke kontrollere deres glæde. Ligevægt hjælper os til at slippe resultatet og fokusere på vores egen træning. Gentag stille for dig selv de følgende sætninger:

 

Uanset mine ønsker for dig, er din glæde ikke i mine hænder"

Alle væsner er ansvarlige for den lidelse og glæde der skabes af deres egne handlinger"

Må du finde en sand kilde til glæde"

Må du finde fred præcis hvor du er"

 

(To til tre minutters stilhed)

 

Giv nu slip på denne person, og begynd i stedet at forestille dig en neutral person. Det kan være en du ser regelmæssig, men ikke kender særlig godt. Det kan være en der arbejder et sted du ofte kommer, en kollega, en person du har set til et møde, eller måske en nabo.

Selvom du ikke kender denne person særligt godt, ved du stadig at denne person ønsker at være lykkelig, lige som dig selv. Du ved måske ikke hvordan deres lykke ser ud, men tilbyd denne person ønsker om ligevægt, mens du erkender at du ikke er ansvarlig for deres lykke.

 

Uanset mine ønsker for dig, er din lykke ikke i mine hænder"

Alle væsner er ansvarlige for den lidelse og glæde der skabes af deres egne handlinger"

Må du finde en sand kilde til glæde"

Må du finde fred præcis der hvor du er"

 

(To til tre minutters stilhed)

 

Giv nu slip på den neutrale person, og begynd i stedet at forestille dig en person du finder besværlig, en du har modstand på, føler ubehag eller jalousi overfor. Du behøver ikke at vælge den person du har det allersværest med, vælg en du lige nu er uenig med eller som irriterer dig.

Igen, tilbyd denne person ønsker om ligevægt, mens du erkender at du ikke er ansvarlig for deres lykke.

 

Uanset mine ønsker for dig, er din lykke ikke i mine hænder"

Alle væsner er ansvarlige for den lidelse og glæde der skabes af deres egne handlinger"

Må du finde en sand kilde til glæde"

Må du finde fred præcis der hvor du er"

 

(To til tre minutters stilhed)

 

 

Giv nu slip på alle tanker om andre og vend dit fokus mod din krop, dit sind og dit hjerte. Læg mærke til om du mærker noget ubehag, spænding eller andet der er svært. Læg mærke til om du mærker en ny lethed, varme, afslappethed eller glæde. Bemærk om du føler en styrkelse af din evne til at have omsorg uden at kontrollere, til at acceptere at hver af os er ansvarlige for konsekvenserne af vores egne handlinger. Og så, når du er klar, tillad dine øjne at åbnes og vend roligt din opmærksomhed tilbage til rummet omkring dig.

 

Tilgivelses Meditation

Sæt dig i en behagelig men opret position, tillad stille dine øjne at lukke, vær opmærksom på kroppen, mærk efter om du kan lave nogle små ændringer i kropsstillingen der gør det nemmere at blive siddende i samme stilling gennem hele meditationen. Hvil hænderne afslappet på dine ben eller i dit skød.

 

Vi starter med nogle få minutters praksis af koncentration, for at få sindet til at falde til ro og være til stede her og nu. Lad din vejrtrækning være naturlig, læg mærke til hvor i din krop du bedst mærker åndedrættet. Det kan være maven du mærker løfte og sænke sig i vejrtrækningen. Det kan være i brystkassen du mærker udvidelsen og sammentrækningen mens du ånder ind og ånder ud. Måske er det i næseborene, hvor du kan mærke den svage berøring af luften der bevæger sig ind og den lidt varmere udånding.

 

Træk vejret ind, bring stille opmærksomheden til åndedrættet. Ånd ud, vær opmærksom på luften der forlader kroppen.

 

(Pause)

 

Du vil opleve at sindet vandrer. Det er en mulighed for at udvikle mindfulness og koncentration. Hver gang vi opdager at sindet er vandret, styrker vi vores evne til være bevidst om oplevelsen af her og nu. Hver gang vi bringer opmærksomheden tilbage til åndedrættet, styrker vi vores evne til koncentration. Brug det som en mulighed snarere end et problem at sindet vandrer.

 

(Pause)

 

Begynd nu at give tilgivelse til dig selv. Vi begynder med os selv fordi det er nærmest umuligt rigtigt at tilgive andre hvis ikke vi har tilgivet os selv.

Vi har såret og skadet os selv på mange måder. Vi har forrådt og forkastet os selv mange gange gennem tanker, ord og handlinger, bevidst eller ubevidst.

Mærk din dyrebare krop og dit liv som du er i dag. Gør det klart for dig selv alle de måder du har såret eller skadet dig selv. Se dem for dig, husk dem. Åben dig for den sorg du har båret fra dem og giv dig selv lov til at slippe de byrder.

Men du trækker vejret roligt, gentag de følgende sætninger stille for dig selv:

 

Jeg tilgiver mig selv for alle de måder jeg har skadet mig selv, gennem handlinger eller ved ikke at handle"

Jeg ved at jeg handlede sådan på grund af frygt, smerte, og forvirring, i dag tilgiver jeg mig selv”

Jeg tilgiver mig selv"

 

Gentag disse sætninger, lad følelsen gennemtrænge din krop og dit sind. Der kan opstå følelser i direkte modstrid med tilgivelse, som irritation, skyld, og vrede. Hvis det sker, så vær tålmodig og venlig overfor dig selv, tillad hvad der end opstår at blive modtaget i en ånd af venlighed og imødekommenhed, og vend så tilbage til gentagelse af sætningerne.

 

(Tre minutters stilhed)

 

Der er også mange måder du er blevet skadet af andre. Du er måske blevet misbrugt eller forladt, bevidst eller ubevidst, i tanker, ord, eller handlinger. Se disse skader for dig, husk dem. Åben dig selv for den sorg du har båret fra disse handlinger gjort af andre i din fortid, og giv dig selv lov til at slippe denne byrde af smerte – i det mindste lige nu – ved at udsende tilgivelse, når dit hjerte er klar.

Se for dig, de mennesker der har skadet dig, og gentag stille for dig selv de følgende sætninger:

 

Jeg husker nu de måder du har såret og skadet mig, på grund af din frygt, smerte, forvirring og vrede"

Jeg har båret den smerte i mit hjerte for længe. Bare for i dag, giver jeg dig min tilgivelse"

Til alle der har forsaget mig skade, giver jeg min tilgivelse"

Jeg tilgiver dig"

 

(Tre minutters stilhed)

 

Der er også mange måder vi har såret og skadet andre, vi har forrådt og forladt dem, har forsaget dem lidelse. Vi har forvoldt skade bevidst eller ubevidst, på grund af vores smerte, frygt, vrede og forvirring.

 

Lad dig selv huske og visualisere de måder du har skadet andre. Se for dig hvert minde der stadig tynger dit hjerte. Anerkend den smerte du har forsaget på grund af din frygt og forvirring. Åben dig for din sorg og din fortrydelse. Giv dig selv lov til at endelig slippe denne byrde og bede om tilgivelse.

Send den følgende sætning til hver person du tænker på:

 

Jeg ved jeg har skadet dig med mine tanker, ord, og handlinger, jeg beder dig om tilgivelse"

 

(Tre minutters stilhed)

 

Giv nu slip på alle tanker om andre og vend dit fokus mod din krop, dit sind og dit hjerte. Læg mærke til om du mærker noget ubehag, spænding eller andet der er svært. Læg mærke til om du mærker en ny lethed, varme, afslappethed eller glæde. Og så, når du er klar, tillad dine øjne at åbnes og vend roligt din opmærksomhed tilbage til rummet omkring dig.

 

 

Metta (kærlig venligheds) meditation

Sæt dig i en behagelig men opret position, tillad stille dine øjne at lukke, vær opmærksom på kroppen, mærk efter om du kan lave nogle små ændringer i kropsstillingen der gør det nemmere at blive siddende i samme stilling gennem hele meditationen. Hvil hænderne afslappet på dine ben eller i dit skød.

 

Vi starter med nogle få minutters praksis af koncentration, for at få sindet til at falde til ro og være til stede her og nu. Lad din vejrtrækning være naturlig, læg mærke til hvor i din krop du bedst mærker åndedrættet. Det kan være maven du mærker løfte og sænke sig i vejrtrækningen. Det kan være i brystkassen du mærker udvidelsen og sammentrækningen mens du ånder ind og ånder ud. Måske er det i næseborene, hvor du kan mærke den svage berøring af luften der bevæger sig ind og den lidt varmere udånding.

Træk vejret ind, bring stille opmærksomheden til åndedrættet. Ånd ud, vær opmærksom på luften der forlader kroppen.

 

(Pause)

Du vil opleve at sindet vandrer. Det er en mulighed for at udvikle mindfulness og koncentration. Hver gang vi opdager at sindet er vandret, styrker vi vores evne til være bevidst om oplevelsen af her og nu. Hver gang vi bringer opmærksomheden tilbage til åndedrættet, styrker vi vores evne til koncentration. Brug det som en mulighed snarere end et problem at sindet vandrer.

 

(Pause)

 

Begynd nu at give Metta (Kærlig Venlighed) til dig selv. Vi starter med os selv fordi uden kærlighed til os selv er det nærmest umuligt at give kærlighed til andre.

Træk vejret roligt og gentag stille for dig selv de følgende sætninger, eller andre sætninger du har valgt der udtrykker rare og venlige tanker:

 

Må jeg blive fyldt med kærlig venlighed"

Må jeg være fri for indre og ydre farer"

Må jeg have det godt i krop, hjerte og sind"

Må jeg være afslappet og glad"

 

Gentag disse sætninger flere gange, måske forestil dig at du modtager dem. Hvis det er svært, kan det være en fordel at forestille dig selv som barn modtage denne venlige kærlighed. Følelser i direkte modstrid med den venlige kærlighed, som irritation, vrede eller tvivl kan opstå i dig. Hvis det sker, så vær tålmodig med dig selv, tillad alt der opstår at blive mødt med en følelse af venlighed, og gå derefter tilbage til at gentage sætningerne.

 

(To til tre minutters stilhed)

 

Begynd nu at tænke på en der har hjulpet dig eller været særlig venlig. Det kan være en du elsker, en ven, en lærer, eller en mentor. Når denne person fremtræder for dit sind, så opdyrk dit naturlige ønske om at se denne person glad og fri for lidelse, tilfreds med sit liv. Begynd at tilbyde denne person de samme sætninger af kærlig venlighed og omsorg:

 

Må du blive fyldt med kærlig venlighed"

Må du være fri for indre og ydre farer"

Må du have det godt i krop, hjerte og sind"

Må du være afslappet og glad"

 

(to eller tre minutters stilhed)

 

Giv nu slip på denne person, og begynd at forestille dig en neutral person. Det kan være en du ser regelmæssig, men ikke kender særlig godt. Det kan være en der arbejder et sted du ofte kommer, en kollega, en person du har set til et møde, eller måske en nabo.

Selvom du ikke kender denne person særligt godt, ved du stadig at denne person ønsker at være lykkelig, lige som dig selv. Du ved måske ikke hvordan deres lykke ser ud, men du kan stadig tilbyde dem ønsker om kærlig venlighed:

 

må du blive fyldt med kærlig venlighed"

må du være fri for indre og ydre farer”

må du have det godt i krop, hjerte og sind"

må du være afslappet og glad"

 

(To til tre minutters stilhed)

 

Giv nu slip på den neutrale person, og tænk på en person du har det svært med, en som du har modstand på, du måske føler har såret dig, eller som du er jaloux på. Du behøver ikke at vælge den sværeste person i dit liv, vælg i stedet en du lige nu skændes med eller som irriterer dig.

Igen tilbyder du tanker om kærlig venlighed, fordi du er klar over, at alle mennesker, lige som du selv, ønsker lykke og at være fri for ubehageligheder, også de mest irriterende og problematiske mennesker:

 

må du blive fyldt med kærlig venlighed"

må du være fri fra indre og ydre farer"

må du have det godt i krop, hjerte og sind"

må du være afslappet og glad"

 

(To til tre minutters stilhed)

 

Giv slip på den svære person, og prøv nu at udvide dine gode ønsker til så mange som du kan forestille dig – til din familie, dine venner, dit nabolag, din by, din landsdel, dit land, til alle væsner på jorden. Lige mærke til de dybe følelser i dit eget hjerte når du sender disse ønsker:

 

må alle væsner blive fyldt med kærlig venlighed"

må alle væsner være fri for indre og ydre farer"

må alle væsner have det godt i krop, hjerte og sind"

må alle væsner være afslappede og glade"

 

(To til tre minutters stilhed)

 

Giv nu slip på alle tanker om andre og vend dit fokus mod din krop, dit sind og dit hjerte. Læg mærke til om du mærker noget ubehag, spænding eller andet der er svært. Læg mærke til om du mærker en ny lethed, varme, afslappethed eller glæde. Og så, når du er klar, tillad dine øjne at åbnes og vend roligt din opmærksomhed tilbage til rummet omkring dig

 

 

Ordliste

 

Da Buddha døde i det femte århundrede før Kristus, lært hans følgere hans lære udenad for at bevare dem, som det var almindeligt på den tid. Lærer blev reciteret højt og lært videre fra generation til generation af munke og nonner. Endelig flere århundrede senere blev de skrevet ned på et sprog der hedder Pâli.

Mange Buddhistiske begreber er beskrevet på Pâli, eller i et tæt beslægtet sprog der hedder Sanskrit, disse kan være svære at oversætte. Derfor er oversættelserne givet her er kun at regne for grove tilnærmelser, det vil være nyttigt at uddybe forståelsen af den sande forståelse af disse begreber gennem yderligere studier og gennem refleksion og personlig praksis.

 

Buddha (Pâli og sanskrit): en personlig udmærkelse, der betyder ”den opvågnede” eller ”den oplyste” bliver oftest brugt om Siddhartha Gautama Buddha, grundlæggeren af Buddhismen.

Dana (Pâli og Sanskrit): Gavmildhed; godgørenhed. Refererer traditionelt til at give almisser eller donationer til klostre eller åndeligt-udviklede mennesker.

Dharma (sanskrit; Dhamma på Pâli): Fænomener; virkelighedens natur; bliver brugt til at benævne Buddhas lære.

Dukkha (Pâli; Duhkha på Sanskrit): Sorg; stress; utilfredsstillende; den lidelse i livet der er forsaget af tilknytning til forbigående fænomener i troen at de er vedvarende.

Kalyâna-mitta (Pâli; Kalyâna-mitra på Sanskrit): God ven; vis følgesvend; en lærer eller mentor i forståelsen af Dharma.

Karma (Sanskrit; Kamma på Pâli): Handling; at gøre; årsag og virkning; bevidste handlinger der fører til øjebliklige og fremtidige konsekvenser.

Karunâ (Pali og Sanskrit): Medfølelse; venlighed; ønsket om fjerne skade og lidelse fra sig selv og andre.

Mettâ (Pâli; Maitrî på Sanskrit): Kærlig Venlighed; godgørenhed; venlighed; Velvilje; et aktivt ønske om trivsel og glæde for en selv og andre.

Muditâ (Pâli og sanskrit); Den velmenende anerkendende glæde for andres succes og lykke.

Sanga (Pâli; Samgha på Sanskrit): Traditionelt samfund af munke og nonner; Følgere af Buddha, uanset om de er monastisk eller lægfolk.

Sukha (Pâli og Sanskrit): stille glæde; ro; uhindret flow; det modsatte af Dukkha.

Upekkhâ (Pâli; Upaksâ på Sanskrit): Ligevægt; lighed i sindet; sindsro; urokkelig frihed i sindet; en tilstand af indre ligevægt der ikke bliver bevæget af tab eller gevinst.

 

 

 

 

RECOVERY DHARMA

MØDE OPLÆSNING

 

Dette papir er ment som en foreslået skabelon.

De enkelte møder kan vælge at ændre i det eller bruge andre udgave hvis det passer bedre til Sagaens behov.

Før mødet kan mødelederen finde frivillige til at læse følgende tekster:

  • Praksis

  • De Fire Ædle Sandheder

  • Dedikation af fortjeneste

 

ÅBNING

Velkommen til dette møde i Recovery Dharma ____________. Vi er samlet for at udforske en Buddhistisk inspireret tilgang til Bedring fra alle former for Addiction. Vi har ikke en Lærer eller Leder, vi stoler på visdommen i Buddhas sindet, vores potentiale for åndelig opvågnen. På Dharmaen, sandheden i læren, og på Sangaen, vores vise venner på vejen. Dette program handler om at udvikle styrke og muligheder, det beder os ikke om at tro på noget andet end vores eget potentiale for forandring og bedring. Vi har fundet en opskrift til vores bedring i de Buddhistiske belæringer om De Fire Ædle Sandheder og Den Ottefoldige Vej og vi inviterer dig til at undersøge om disse praksisser og principper kan bruges som redskaber på din vej til befrielse fra lidelsen ved addiction. Vi ved at dette er ikke den eneste vej til bedring og at mange vælger at kombinere disse praksisser med andre bedringsprogrammer.

 

Mit navn er __________ og jeg er mødeleder på dette møde. Jeg er ikke en Buddhistisk lærer og jeg har ingen særlig autoritet på dette møde. Jeg er medlem af dette fællesskab der har meldt mig frivilligt til at hjælpe med at lede mødet.

Jeg har bedt __________ om at læse Praksis

 

Praksis

Afholdenhed: Vi forstår Addiction som den overvældende Trang og tvangsmæssige brug af stoffer eller adfærd, for at undslippe den nuværende virkelighed, enten ved at klynge sig til/jage nydelse eller ved at flygte fra smerte. Vi anbefaler afholdenhed af alkohol og andre stemningsændrede stoffer. For de af os der er proces-afhængige, især for dem hvor fuldstændig afholdenhed ikke er mulig, vil vi udpege og holde os til kloge grænser for adfærd i forbindelse med vores skadelige adfærd, helst med hjælp fra en Mentor eller en professionel terapeut.

 

Meditation: Vi anbefaler at man opbygger en daglig meditationspraksis. Vi bruger meditation som redskab til at undersøge vores handlinger, intentioner, og impulser. Meditation er en personlig praksis og vi prøver at finde en balanceret indsat i denne som i andre sunde praksisser så de passer til vores personlige rejse på Vejen.

 

Møder: Vi går til Bedringsmøder når som helst det er muligt, rent fysisk eller online. Nogle vælger måske også at være en del af andre bedringsfællesskaber eller Buddhistiske grupper. I den tidlige Bedring anbefales det at gå til bedringsmøder så tit som muligt. For mange betyder det hver dag. Vi anbefaler også at bliver en aktiv del af fællesskabet, og dele af vores erfaringer og yde Service når vi kan.

 

Vejen: Vi anbefaler at udvide vores forståelse af De Fire Ædle Sandheder og at praktisere Den Ottefoldige Vej i vores daglige liv.

 

Fordybelse: Vi udforsker hvordan vores addictive adfærd forholder sig til De Fire Ædle Sandheder, gennem at dele og skrive grundige detaljerede undersøgelser. Disse kan blive lavet med hjælp fra en Mentor, eller som et samarbejde med en betroet ven eller en gruppe. Efterhånden som vi arbejder og afslutter vores skriftlige undersøgelser, påtager vi at blive ansvarlige mennesker, at tage direkte ansvar for vores handlinger, hvilket inkluderer at gøre afbigt for den skade vi har forsaget tidligere.

 

Sanga, Kloge Venner, Mentorer: vi gør en indsats for at skabe venskaber indenfor bedringsfællesskabet, både for at styrke vores egen bedring, og for at støtte andre i deres bedring. Når vi har gennemført et betydeligt stykke arbejde med vores undersøgelser, og har etableret en daglig meditations praksis, og er afholdende i forhold til vores addictive adfærd, kan vi blive Mentorer og hjælpe andre på deres vej til befrielse fra addiction. Alle med nogen tid afholdenhed og en praksis kan lave Service i deres Sanga. Hvis der ikke er Mentorer til rådighed kan en gruppe af Kloge Venner hjælpe hinanden med selvransagelse og støtte hinandens praksis.

 

Vækst: Vi fortsætter med at studere Buddhistisk praksis ved at læse, lytte til Dharma undervisning, og ved at besøge og blive medlem af bedrings og åndelige Sangaer, og ved at deltage i meditation og Dharma retræter når vi mener disse vil være gavnlige for vores forståelse og visdom. Vi er begyndt en livslang rejse af vækst og åndelig opvågnen.

 

Jeg har bedt __________ om at læse de Fire Ædle sandheder og den Ottefoldige vej

 

 

 

DE FIRE ÆDLE SANDHEDER

OG DEN OTTEFOLDIGE VEJ

Som mennesker der har kæmpet med addiction, er vi allerede alt for bekendte med sandheden om lidelse. Selvom vi aldrig har hørt om Buddha kender vi på en vis måde grundlaget for hans belæringer som vi kalder Dharmaen: at i dette liv er der lidelse.

Buddha underviste også om hvordan vi kunne befri os selv fra denne lidelse. Kernen af denne undervisning er kaldt De Fire Ædle Sandheder, der med tilsvarende forpligtelser er grundlaget for vores program.

  1. Der er lidelse.

Vi påtager os opgaven at forstå sandheden af lidelse.

  1. Der er en årsag til lidelse.

Vi påtager os opgaven at forstå hvordan Trang fører til lidelse.

  1. Det er muligt at stoppe lidelse

Vi påtager os opgaven med at forstå at mindre Trang fører til mindre lidelse.

  1. Der er en vej der fører til ophør af lidelse.

Vi påtager os opgaven at udvikle denne vej.

 

Buddha lærte os at ved at leve etisk, praktisere meditation, og udvikle visdom og medfølelse, kan vi standse lidelsen der er skabt ved at modarbejde, flygte fra, og misforstå virkeligheden. Vi har opdaget at disse praksisser og principper kan standse lidelsen ved addiction. Den Ottefoldige Vej hjælper os med at finde vores vej i bedringen, den består af følgende hovedpunkter:

 

        1. Forståelse

        2. Intention

        3. Tale

        4. Handling

        5. Levebrød

        6. Energi

        7. Opmærksomhed

        8. Koncentration

 

 

PRÆSENTATIONS RUNDE

 

I et forsøg på at bygge et fællesskab og for at lære hinanden at kende, starter vi mødet med at præsentere os selv.

Der er ingen grund til at præsentere dig selv med andet end det navn.

(hvis du ønsker at bruge en særlig kønsbestemmelse kan du også det)

Mit navn er __________ (og jeg ønsker at blive kaldt______)

 

MEDITATION

Vi vil nu have en guidet meditation på __________. Dine øjne må være lukkede eller svagt åbne. Meditation er en personlig praksis, som vi opfordrer dig til at udforske i en ånd af åbenhed og nysgerrighed. En del af hvad vi gør, er at lære at sidde undersøgende på trods af ubehag, men meditation kan bringe overvældende følelser op, for nogle af os, og hvis du føler behov for at ”træde på bremsen” under praksis kan du gøre det på følgende måder: ved at åbne dine øjne; ved at tage et par dybe langsomme åndedræt; ved at placere din hånd over hjertet eller maven; at fokusere opmærksomheden på et beroligende objekt; eller visualisere et positivt sted, aktivitet eller minde. Husk at være venlig og blid med dig selv. Det er altid helt i orden at passe på dig selv under meditation. Hvis du har brug for at rejse dig under en meditation, så vær venlig at gøre det så stille så muligt, og vent venligst med spørgsmål og kommentarer til efter meditationen.

 

(møder kan være Litteratur diskussion, emne diskussion eller andet format)

LITTERATUR DISKUSSION MØDE

 

Vi vil nu på skift læse fra bogen Recovery Dharma (eller anden litteratur) og bagefter er mødet åbent for deling.

 

EMNE/SPEAKER MØDE

 

_________ (speaker) vil nu tale om _________ (et emne i forbindelse med bedring og Buddhisme, eller om erfaringer om addiction og bedring)

Derefter vil vi åbne mødet for deling.

 

 

GRUPPE DELING

(mødeleder kan vælge tale rækken ved tag-pass, mødeleder vælger, eller ”popcorn”)

 

Vær venlig at begrænse jeres deling til 3 til 5 minutter for at sikre at alle får mulighed for at dele. Vi anstrenger os for at gøre mødet så sikkert og imødekommende som muligt for alle deltagere. Vær betænksom i jeres deling, tal for jer selv og fokuser din deling på dine egne erfaringer med addiction, bedring, Buddhistiske principper og praksisser eller aftens emne. Vi beder om at du ikke kommenterer på andres deling eller giver råd eller vurderinger.

 

AFSLUTNING

Dette var al den tid vi havde til deling, Tak for at komme til mødet i aften. For at respektere andres privatliv og for at skabe et trygt møde for alle der deltager, vær venlig at holde fortroligt hvem der kom til dette møde og hvad der blev sagt. Vi opfordrer dig til at fortsætte din meditations praksis, dit studie af Buddhistiske principper, og at være åben for andre deltagere for vi kan skabe et fællesskab. Vil de der er villige til at tale med nykommerne række deres hånd i vejret?

 

MEDDELSER

Vi lader nu hatten gå rundt for dâna hvilket er den Buddhistiske betegnelse for øvelsen i gavmildhed. Vær venlig at give hvad du kan til støtte for mødet.

(Meddelelser om oprydning, tlf./e-mail lister, bøger til salg, kommende retreats eller andet nyt der angår gruppen)

 

Dedikation af fortjeneste

Vi vil nu slutte mødet med dedikation af fortjeneste:

 

(En frivillig kan læse, eller man kan dele kopier ud og læse som en gruppe. Enkelte møder og Sangaer kan vælge at skrive deres egen dedikation af fortjeneste.)

 

Tilflugt opstår ikke et bestemt sted, men i et rum inden i vores hjertes godhed. Når dette sted er gennemsyret af visdom, respekt og kærlighed, kalder vi det Sanga. Vi håber at smerten fra addiction, trauma, og følelse af at være uden for faktisk fører os tilbage til det hjerte og at vi må forstå medfølelse, visdom, og forandre os endnu mere. Som vi har lært fra vores praksis, stor smerte fjerner ikke godhed, faktisk gør det den mere oplyst.

Må vi gøre den bedste brug af vores praksis, og al den frihed der kommer fra vores indsats her i dag. Må det blive årsag og betingelse for mindre lidelse og mere sikkerhed i vores verden